Adam Evald – EP

Multiinstrumentalist folder sig ud på live EP

Mest kendt er den svenske multiinstrumentalist fra projektet Forest & Crispian, hvor han spiller trommer, og som trompetist hvor han bl.a. spillede på Oh No Ono’s sidst album “Eggs”. Nu folder han sine egne vinger ud og vil stå på egne ben. Det er blevet til en EP, som man bedst kan betegne som noget ud over det sædvanlige. Undertitlen til EP’en er ”Live Session from Borgströmska Institutet in Malmö”.  Ja, Adam Evald er så sikker i sit værk, at han har indspillet det hele som en lille live session, hvor man føler sig velkommen i en lille privat sfære. Instrumenteringen består af et simpelt og nøgent ensamble med violin, cello, kontrabas og klaver.

En ballade Swimming in Romance åbner ballet med en fingerspillet kontrabas som sammen med med akkordspillet klaver, danner et svømmene lydbillede i verset. Samme formel følger videre i omkvædet, hvor violinerne langsomt, men med faste strøg, vinder ind i lydbilledet.

“Adam Evalds debut er modig i sin indspilningsform og udtryk.”

Adam Evalds stemmeføring og musiske identitet kan bedst sammenlignes med Teiturs vokal og plade “The Singer”, hvor popmusikken møder et klassisk ensamble. De lange sange foldes ud langsomt, og instrumenterne er få og har en større motivrolle.

Hvor første sang er dur-præget, så har Leaving et mere ydmygt mol-præg. En repeterende nodemotiv udvides instrumentelt, men ændres ikke undervejs. Først under et længere og smukt solo C-stykke. Adam Evald er historiefortælleren uden de store udskejelser i vokalen. Positivt og lidt mere legende let bliver det på Dancing Hearts, hvor violin og klaver flyder ind og ud mellem hinanden, inden Adam Evald bryder igennem med et helt nøgent vers, kun akkompagneret med klaver og hans egen stemme. Broen løfter lidt op igen, inden et omkvædet kækt og fængende omkvæd. No More Excues lader violinerne knipse strengene, mens kontrabasen slæber sig afsted. Den er EPens klare tyngdepunkt i sin komposition, og bliver først rigtig forløst i sit udtryk til allersidst, hvor den til gengæld får hele armen med strygere og klaver.

Adam Evalds debut er modig i sin indspilningsform og udtryk. Han har været bevist om sine styrker, hvilket han rigtig for vist på de tre første sange, hvor især Leaving hænger ved i sin smukke udførsel og sangskrivning. En spændende debut fra en kunstner, man fornemmer bevæger sig i den rigtige retning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *