Band Battle Finale @ Skråen, Aalborg

EMIL

Mathias og jeg selv var en hyggelig aften på Skråen i Aalborg for at overvære årets Band Battle finale. Det var tydeligt allerede før vi kom ind på spillestedet at der var fuldkommen proppet, men jeg var alligevel ikke klar på den mængde publikummer der rent faktisk endte med at være til arrangementet. Hele salen i Skråen var fyldt med langborde som så igen var fyldt af mennesker, som for det meste virkede til at være grupperede efter deres tilhørsforhold til de dystende musikere.

Musikken startede med fire singer-songwriter som hver især, udstyret med akustiske guitarer, gav et lille sæt. Der var overraskende langt genre-mæssigt imellem sangskriverne og på trods af det sparsomme setup, havde de helt klart hvert deres udtryk, fra den perkussive Andy McKee/John Butler guitar-stil fra Jonas Wentzel til den historiefortællende Nikolaj Derosche, som mest af alt mindede mig om en ung Troels Trier både i lyrisk univers og stemmeføring. Sidstnævnte var klart min favorit og endte da også med at vinde Masterclass prisen.

Førnævnte Jonas Wentzel løb med titlen som Årets Songwriter på trods af lidt knas med loop-pedaler, som jeg synes endte med at tage en del fra performancen. Hvis man baserer sit act på teknisk kunnen, så må det bare ikke gå galt i mine øjne. Jonas var dog stadig fremragende med en stærk vokal og han skildte sig bestemt ud fra de andre sangskrivere den aften.

Efter sangskriverne var det tid til bandsene og jeg vil gå direkte til sagen: Jeg tror at man kan forvente sig meget spændende ting fra vinderne, Caved Crow. De havde allerede nu et udtryk, en stil og en målrettethed som gør at man sagtens kan se dem for sig på f.eks. en pavillion junior med et lidt større setup. Jeg er ikke klar om om de spillede med et bestemt mindre setup end normalt,
men de var fem på scenen; det virker måske ikke som få, men de spillede med en perkussionist som primært benyttede gulvtammer frem for et “almindeligt” trommesæt. Det fungerede godt, men jeg følte lidt at der godt kunne have været en større dynamisk rækkevidde med den ekstra bund et fuldt sæt giver. Vokalerne fungerede virkeligt godt – den ene mandlige guitarist sang ofte andenstemme til forsangerinden og med tilføjelsen af en ekstra kvindelig korsanger, skabte det et lækkert harmonisk overflødighedshorn uden at blive for flagrende.

Jeg glæder mig allerede til en mulighed for at se bandet i en anden sammenhæng og dét må siges at være, om ikke andet, en stor anbefaling herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *