Bjergtaget om at blive kaldt singer-songwriter

For to ugers tid siden var Mathias til koncert med Bjergtaget på Huset i Hasserisgade. Han blev helt blæst om kuld og havde lyst til at vide endnu mere om, hvor bjerget står og hvad der bliver foretaget bag Stephan Krabsens alias.

Det er nu 1 år siden, du skrev, at du var ved at indspille din debut. Hvad er sket siden på den front?

Der er sket det, at jeg er kommet sindssygt meget i tvivl om, hvad pokker der skal ske. De væsentligste dele af pladen er faktisk indspillet, så nu mangler jeg bare at tage stilling til, hvad næste skridt er. Det er svært fordi, jeg synes, at udtrykket med mit nye band virkelig kan nogle ting. Desuden vil jeg ikke sende noget ud i den allerede belastede æter, hvis jeg ikke er tohundredeprocent sikker på, at jeg kan stå inde for det, og at det – i min optik i det mindste – er sindssygt fedt.

Jeg overtager i snarlig fremtid de indspillede numre og prøver at skrue lidt på nogle knapper selv, for at se hvad der sker. Eksperimentere lidt med det. Jeg har også erhvervet mig et hjemmestudie med en kompagnon fra et andet projekt kaldet Helhorse, så det giver også nogle muligheder.

Jeg begynder i højere og højere grad at synes, at jeg vil lave en EP mere og så vente med debuten, da jeg har fået en vild idé. Noget som jeg måske ikke engang tør afsløre her. Den tager vi en anden gang.

Jeg har desuden – på grund af mit nye fantastiske band – valgt at fokusere på, at gøre det jeg elsker: At spille koncerter og komponere ny musik. Jeg er oppe på en 20-25 nye sange til den næste næste plade. Indspilningsprocessen kan overhovedet ikke følge med. He he. Og vi skal varme op for Jesper Ejrup på Christianias Børneteater d. 8. maj. Det bliver sgu en fest!

Men – der kommer et eller andet i kassen – forhåbentligt snart. Jeg skal bare lige have grejet, hvordan det skal foregå og i hvilket ”format” det skal ud.

Hvilken type plade bliver din debut? Vil den lyde som EP’en “velkommen til”?

“han har en naturlig flair for at ”få-ting-til-at-lyde-godt”.”

Altså som sagt så har jeg en ret vild idé til debutten, så nej – overhovedet ikke. Det der før var min intenderede debut – altså den ovennævnte måske EP – er også temmelig anderledes.

Min producer Andreas Lassithiotakis fra Den Fjerde Væg og jeg har i højere grad taget udgangspunkt i de demoer, jeg har konstrueret i diverse mystiske musikprogrammer. Det er mere mine egne idéer, der får lov til at udfolde sig, og jeg har mere styring i forhold til den sidste proces.

Det er både godt og skidt.

Det er godt fordi, det er for vildt at høre sine udkast til sange blive forvandlet fra demoer til fantastiske produktioner. Den gode hr. Lassithiotakis er en rigtig god samarbejdspartner, og han har en naturlig flair for at ”få-ting-til-at-lyde-godt”.

Det er skidt, fordi beslutningskompetencen nu ligger fuldstændigt hos mig… Jeg skal synes, at jeg selv er for fed… Og det kan sgu være svært, netop fordi mennesker – herunder mig – har en tendens til i forvejen at være oppe i ”det-sted-man-er-højest-når-man-plukker-jordbær” på sig selv. Det er sindssygt svært at se udover sin egen selvtilfredshed eller selvkritik, og det er bestemt sidstnævnte, der lige nu sætter en stopper for det videre forløb.

Desuden er udtrykket i Bjergtaget så sammensat af alle mulige inspirationskilder, at jeg ikke engang selv kan overskue det. Det er meget sjældent at numrene decideret minder om hinanden. Der er dog en løbende rød tråd, som mit nye band især er med til at underbygge. Der er på en måde en stemning eller en form for tilstand, der holder det hele sammen… Det er den tilstand, der kan opleves live. Når man kan høre en knappenål falde til jorden under en koncert. Det er for mig personligt simpelthen en fantastisk oplevelse.

Du har fået lavet et lækkert remix af Lader Tiden Visne. Hvordan kom det i hus?

Det er faktisk en af mine gode venner – Jonas Jiang Dahl (GREY) – der har stået for det. Jeg hørte et af hans egne numre og kunne fornemme en organisk tilgang, som er vanvittig svær at få ind i elektronisk musik, medmindre man er møghamrende dygtig.

Efterfølgende spurgte jeg ham, om ikke han havde lyst til at lave et remix. Han er helt vild med Bjergtaget, så det ville han vildt gerne og kastede sig hovedkulds ind i processen. Han blev – såvidt jeg kan forstå – totalt opslugt af det og forsvandt fra kone og barn for at færdiggøre det.

Da han skulle spille det for mig første gang, dukkede han op med to store højtalere i en monsterstor sportstaske, som han stillede op i min stue (han er ret nørdet, når det kommer til grej). Så satte vi os ned i min sofa, og så lod han bare sit nummer blæse mig omkuld. Det var sgu en vild oplevelse.

“Jeg er for eksempel en gang blevet kaldt for Volbeatles”

Han har på en måde formået at få den ovennævnte tilstand eller stemning overført ind i et elektronisk lydunivers, og det er jeg sindssygt glad for af to grunde:

  1. Jeg har nu et vanvittigt fedt remix af et nummer, som jeg er pavestolt af
  2. Det understregede for mig, at Bjergtaget er ikke kun bevæger sig i singer-songwriter-genren

Nummer to grund henviser til, at Bjergtaget tit ryger i den kategori. Simpelthen fordi jeg mange gange har performet alene med guitar og en vokal. Det skaber en automatisk association: Singer-songwriter. Det, mener jeg, ikke det er. Det bevæger sig imellem mange forskellige genrer og grænser og kan omfortolkes og gengives på tusinder af forskellige måder – med alt fra drejelirer til symfoniorkestre over i – som i det her tilfælde – et elektronisk univers.
Det er en kliché, at sige at det er svært at definere en specifik genre til sin musik, men i det her tilfælde er det faktisk nærmere et udgangspunkt.

Jeg er for eksempel en gang blevet kaldt for Volbeatles, da jeg spillede på Vesterbro Festival af Lasse Aagaard fra Den Fjerde Væg. Udover at det er sjovt, synes jeg også det er et fint billede på at musikken bevæger i et syret grænseland – måske endda også singer-songwriter. For det er det jo… Ikke helt… Og så alligevel… Ikke… Nå… Sidespor.

Jeg blev så glad for remixet, at jeg lavede en musikvideo, der som udgangspunkt er en filmet tre timer lang gåtur i Utterslev Mose i Nordvestkvarteret på Bispebjerg i København og mig, der svæver indover i en syv-otteforskellige udgaver. Resultatet er sgu blevet meget fedt og kan ses og høres på YouTube.

Bjergtaget – Lader Tiden Visne (GREY remix) 

Hvor involveret var du i processen?

Faktisk næsten overhovedet ikke. Jeg gav ham simpelthen frie tøjler. Det var på en måde en del af idéen. En total genfortolkning uden alt for meget af min egen forståelse af Bjergtaget univers til at præge resultatet. Derfor var jeg også nervøs for det til at starte med. Det må jeg sige. Men det var der ikke nogen grund til. Jeg tror måske jeg hjalp ham med at finde BPM i nummeret, men derudover rørte jeg ikke en finger.

“Sangene holder og skal holde i sig selv”

Nårh jo… Jeg lagde øre til en masse snak om mastereringsprogrammer, mixningskomponenter og hardwaredimsedutter, som han ville gøre et eller andet med eller ikke kunne få til at gøre det, som han gerne ville. For at være helt ærlig, så forstår jeg ikke halvdelen af hvad han siger, når han går i nørd-mode, men det ved han vist godt. Han havde lige brug for at lufte sine tanker undervejs og sparre lidt, og jeg kunne nogenlunde dechifrere hans udsagn.

Du spillede for 2 uger siden på Huset i Aalborg og er ret aktiv på livefronten og du har fået et liveband med på vejen. Hvordan er de at spille med i forhold til at stå alene på scenen?

Der er en verden til forskel. Det er helt ekstremt. Nu hvor jeg har fundet den ”rigtige” sammensætning af bandmedlemmer, giver det en utrolig styrke og et fokus, som jeg ikke har oplevet før. Jeg kan på en måde læne mig op af dem og hvile mere i musikken. Det er vanvittigt hårdt at levere et live-show enemand. Det må jeg indrømme. Det er en udfordring, der kan være og tit har været fed, men der er flere knapper at skrue på, når man er fire i stedet for en. Der er simpelthen flere muligheder i forhold til at skabe dynamik, sammenhæng og udtryksmæssige udsving. Sangene holder og skal holde i sig selv – det er en del af Bjergtagets grundidé og koncept – men det er virkelig dejligt at kunne tydeliggøre de idéer, jeg har inde i mit hoved – som ikke kommer så stærkt til udtryk, når jeg spiller alene.

Hvis man skal sammenligne det med noget, så er en maler, der har flere farver at arbejde med et meget godt billede på det.

Simone Maja Pedersen (kor), Mads Thorbjørn Jensen (trommer) og Thor Boding (bas) er blevet væsentlige ingredienser i at fåBjergtaget udover scenekanten.Jeg tror også, at lytterens oplevelse er en helt anden. Det, at jeg nu har tre musikere, til at hjælpe mig med at tydeliggøre mine mærkelige idéer, gør det nemmere for lytteren/publikum at forstå intentionen med mine kompositoriske finurligheder. Det er mere tilgængeligt for lytteren at træde ind i ovennævnte tilstand eller stemning, fordi den i højere grad inviterer til det.

Hvad lytter du til for tiden?

  • Olesen Olesen (hørte dem tilfældigt i Radio24syv og blev fuldstændigt forelsket i deres lyrik – de er desværre stoppet med at spille i 2007).
  • Shearwater (gennemproducerede og hyperkomponerede smukke og nærværende sange fra pladen Animal Joy).
  • Forest Sword (DER KOMMER PÅ ROSKILDE! (Hvor jeg for øvrigt skal spille med mit andet førnævnte projekt – Helhorse)).
  • Kvelertak (aggressiv rock n’ roll med krudt i en vis legemsdel og smadr på).
  • Teho Teardo & Blixa Bargeld (øhm… prøv og hør det… Italiensk, tysk, engelsk og mystik).
  • Filarfolket (svensk folkemusik, som min som er vildt glad for, og som jeg er ved at lære at spille på mandolin).
  • Nick Cave (hans nye plade er rigtig god… Den er på repeat).

Billederne i dette interview er taget fra Bjergtagets koncert på Huset d. 11. april.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *