Slow Celebration – Worlds

Surprise party med Slow Celebration er lige dele sjov og irritation. Ingen havde set det komme. Forsanger Mads Christensen fra Reptile Youth og Esben Nørskov Andersen aka Rangleklods slår pjalterne sammen for at lave en duo. Idéen til projektet opstod efter at de to artister havde optrådt på en lang række af de samme festivaler og blev ved med at støde ind i hinanden. Efter en druktur kom det på tapetet, at de burde lave noget sammen. Ud af det blå kom Slow Celebration og EP’en Worlds den 13. januar. Worlds lyder af, hvad man ville forvente af samarbejdet. Esben står bag…

Læs Artiklen

Joy Alley + Heimatt @ KUL, Aalborg

Ind fra højre kommer her en forsinket koncertrappotage fra da KUL fik fornemt besøg af Heimatt d. 14 november. Da vi tidligere her på siden har sat spot på det fremadstormende band, var det selvfølgeligt oplagt at opleve bandet i levende live. Vi bringer derfor en lille rapportage fra koncerten, som altid med ord fra Henrik Viking og billeder fra Emil Visti. Joy Alley Nordjyske Joy Alley dannede denne aften opvarming, et band som jeg ikke tidligere har stiftet det store bekendskab med, til trods for deres frekvente gøren og laden i Aalborgs musikmiljø. Tidligere har bandet blandt andet været…

Læs Artiklen

Bite the Bullet – Bite the Bullet

Bid tænderne sammen og lad bare håret gro. Bite the Bullet ryster dig helt igennem på den til tider ubehagelige måde. e to herrer Paw Eriksen og Christian Norup, som er hovedarkitekterne bag bandet, har tidligere spillet sammen og hver for sig i en lang række danske bands, såsom  Coolsville, HellraiserTen, Cody, Jonas Breum samt Thee Attacks. Men nu har de valgt at slå pjalterne sammen og lave det, som de allerhelst selv vil. Der er ikke lagt fingre imellem, når man hører Bite the Bullet. Det er uforfalsket fuzz, tung blues og rock mixet i en sprængfarlig cocktail, som man næsten…

Læs Artiklen

Flod + Lis Er Stille @ 1000fryd, Aalborg

Mathias tog sin fredag aften fri og valgte at tilbringe den i selskab med Flod og Lis er Stille. En aften som man må sige stod i indie og prog-postrockens tegn. Og en aften som nok sent vil blive glemt. For hvad alt det som man kunne have frygtet hændte ikke. Til gengæld blev det et overflødighedshorn af bragende trommer og rivende riffs. Flod Aalborgs indie barn. Så let kan det siges. Bandet har igennem den seneste tid dog begyndt at ændre sit udtryk en anelse til noget, som mere lyder af dem selv; en mere ærlig lyd, hvor det…

Læs Artiklen

Dirty Old Town – No Returning Home

Tag dine støvede cowboy støvler på og kom med på en ørkenvandring til Dirty Old Town. Her er ingen nåde og ingen grænser for, hvor ulykkelig din kærlighed kan være. Du kan drikke dig i hegnet i whisky og komme ud i skudduel med din værste fjende. Dirty Old Town har dækket op til koldt bord med isnende og tør americana rock blandet op med følsomme og inderlige singer/songwriter. Og du må ikke sige nej til invitationen. Allerede efter de første fem skæringer No Returning Home, var jeg klar over, at denne debut ville komme på min top fem over…

Læs Artiklen

Sofia Hedia – De Elskende

Skuffende og ufarlige popmelodier til en spændstig og smuk vokal. ræcis et år efter den gode og spændende EP Hudløs udkommer debutten De Elskende, som indeholder ni nye numre og to numre, gamle kendinge. Sofia Hedias stemme og sangteknik er stadig til perfektion og vidner om en konservatorie baggrund. Stemmen er også helt klart forcen på dette album der – desværre – oftest byder på skuffende og halvtamme popmelodier. Albummet sættes fra land af den forfriskende og elektroniske Derude. Og præcis de elektroniske elementer har fået større indflydelse på debutten. På godt og ondt. Den Vej Er Beskidt byder på MØ elementer som uh-kor…

Læs Artiklen

Rowbird + Jørck @ Huset, Aalborg

2/3 dele af rotationsholdet stod klar denne fredag, der skulle komme til at stå i den forvredne guitars tegn. Med et lineup bestående af Rowbird, bandets hvis debutkoncert vi havde fornøjelsen af at opleve tidligere på året, og dernæst Jørck hvis debutplade Henrik Viking sidste år var begejstret for. Scenen var derpå sat for to solide oplevelser, der heldigvis også skulle vise sig at levere som forventet, og endog sine steder leverede en ekstra tand. Ordene er som sædvanligt af Henrik Viking, imens Emil Visti har taget sig af billedsiden. Rowbird Sidste gang jeg oplevede Rowbird var til deres debutkoncert…

Læs Artiklen

Daniel Norgren – Buck

Autentisk og nytænkende folk i verdensklasse fra eksperimentets mester Daniel Norgren. ad det være sagt med det samme. Albummet Buck er nok ikke for Gud og hver mand. Første nummer og introen er en stor omgang i halvandet minut, og track nummer to,Howling Around My Happy Home, lader lytteren sidde og vente på reel sang i over to minutter. Indtil da er det blot en simpel blues rundgang. Ja, og tracket i sig selv er 10 minutter langt. Når det er sagt så er det kompromisløst og virkelig fængende. Efter fire minutter begynder en langsom brusende brummen træde frem i skyggen…

Læs Artiklen

Spot På: Rowbird

Rowbird er et forholdsvist nyt navn på den danske musikscene, men består af garvede kræfter i form af medlemmer fra både Get Your Gun og Navneløs. Genren er dog ikke ligefrem slæbende sortseer-rock, men derimod en mikstur, som uden problemer kunne spilles indover de fleste scener i kult-filmen The Big Lebowski, uden at nogen ville løfte et øjenbryn. Musikken er vuggende fremaddrevet med tilbagelænede, offbeat rytmeguitarfigurer kombineret med en blød, flydende lead – Dette, i ledtog med sangerinde Camilla Würtz’ vokal, leder specielt på nummeret “Escaping” tanken hen på et tema til en James Bond-film som ikke eksisterer. Der er tydeligvis et…

Læs Artiklen

Crystal Shipsss – Dirty Dancer

Jacob Faurholt krænger vrangen ud på sørgmodigheden ilbage i maj udgav den eksperimenterende kunstner Jacob Faurholt en EP, som jeg havde æren af at dykke mig ned i. Her dannede eksperimentet altoverskyggende fællesnævner for udgivelsen, der lige dele imponerede som afskrækkede. Denne anmeldelse tager derfor et afsæt i en ærefrygt, der for mig hersker, når jeg skal beskæftige mig med Crystal Shipsss’ kakofoniske univers. Heldigvis kan jeg dog rapportere, at den ukompromiterede vision er bibeholdt, omend der undervejs er blevet tilføjet ørenlyd på LP opfølgeren “Dirty Dancer” “Dirty Dancer er Faurholts absolutte hovedværk i dens indkapsulering af hans definitive udtryk.” I…

Læs Artiklen