Jeremy Sparrow – The Go-Getters

Med en halvhæs – og til tider knugende – stemme synger Jeremy Sparrow poppet sange med masser af hjerte og smerte på sit andet udspil.  ag alteregoet Jeremy Sparrow finder vi sangskriver og musikeren Lasse Smed. Første gang vi stødte på Jeremy Sparrow var tilbage i 2009, med deres første EP, “This Summer Was just Such A Bore”. Sangene på to’eren er The Go-Getters og er blevet til i 2011 og 2012. Nu skriver vi 2013 og lyden af Jeremy Sparrow har ikke ændret sig synderligt. Hvis der skulle laves en ode til Eels på dansk grund, ville Jeremy Sparrow…

Læs Artiklen

Howl Baby Howl – Summer of Shame

Eksperimenterne fortsætter på ny EP fra Howl Baby Howl owl Baby Howl meldte sig i 2010 på den danske scene, med skramlet rockmusk der bevægede sig lige ud af landevejen, men har senere fuldt op på debuten med en serie af EP’er, der nu afsluttes med den tredje i rækken “Summer of Shame”. Idéen med EP serien, var at levere mere kreative og eksperimenterende udspil, hvor dogmerne bliver skubbet væk, til fordel for en mere umiddelbar og fri tilgang til materialet. En trend, som langsomt bliver mere udbredt herhjemme, måske mest udtalt med bandet Veto, der også har overgivet sig til…

Læs Artiklen

Burial – Truant / Rough Sleeper

Burial er tilbage med to nye tracks henholdsvist “Truant” og “Rough Sleeper” i form af en ny EP, der skal følge op på den fantastiske “Kindred EP”, som blev udgivet tidligere på året. Selvom 2 tracks måske ikke lyder af meget, er den samlede spilletid på denne nye udgivelse hele 25 minutter. eg har siden udgivelsen af hans første plade i 2006, været stor tilhænger af Burials knitrende og samplede univers, der gradvist har udviklet sig, samtidigt med at signaturlyden hele vejen igennem er bibeholdt. Det er derfor med denne balast og skyhøje forventninger, jeg begiver mig ud i mandens…

Læs Artiklen

Mads Bjørn – E.K.I.A.

ads Bjørn kom ud med sin debut for knapt et år siden og overraskede med sin melodiøse og inderlige poppede sange. Han er nu tilbage med sit andet udspil i form af EP’en E.K.I.A.. En forkortelse af Enemy Killed In Action. Nu skal der altså ryddes op på harddisken med resterne fra debuten Monolith, som skabte stor begejstring hos samtlige anmeldere i kongerige, frem. Fire numre har han skabt under indspilningerne til Monolith og et cover af henholdsvis Kellermensch (30 silver coins) og jazzkomponist og trommeslager Tony Williams (There Comes A Time). Albummet lægger ud med coveret af sidstnævnte, og…

Læs Artiklen

Le Cul – The “Here’s Our Friend Charlie!” EP

ad det være sagt fra start, Le Cul er en svær definerbar størrelse. Bandet opererer med to sangere der går ved navnene Maxis og Dre Deville, og disse to adskiller sig væsentligt fra hinanden stilistisk, hvilket er en af hovedårsagerne til min genreforvirring. EP’en ligger stilrent ud med tracket Want You To Forget, hvor førnævnte Dre Deville sidder i førersædet. En fængende sang der ligger ligefor med en tydelig inspiration fra The Hives, skarpt med god distance til forbillederne. Herfra forventer jeg så naturligt dansabelt rock, men bedst som komforten indfinder sig, tager EP’ens andet track Dealer’s Ring over, Maxis’ dybe Tom Waits klingene røst bliver skubbet i…

Læs Artiklen

Bjergtaget – Velkommen Til

En mandsprojektet Bjergtaget står endelig klar med sit første udspil efter mange års spillen på gader og caféer.  Bag kunstnernavnet Bjergtaget gemmer sig en enkelt mand, Stephan C. Krabsen. Igennem en længere periode på fem år med liveoptrædener alverdens steder, har han nu udgivet sin EP, som er blevet produceret af Andreas Lassithiotakis (Den Fjerde Væg).   Sang Uden Ord Åbneren ligger ud med tre slag på en dæmpet guitar, inden det bryder ud i en livlig instrumentation med gulvtramp på alle fire slag og claves på to og fire. Det umiddelbare skinner igennem fra starten. Bjergtagets lyriske univers lader de…

Læs Artiklen

The Wands – Hello I Know The Blow You Grow Is Magic

Lad mig sætte scenen. Et støvet ørkenlandskab, halsen er ru, og en gammel Ford Mustang brager forbi, mens solen flimrer i øjnene så psykadeliske regnbuelandskaber danser i synsfeltet. Velkommen til et kompromisløst musikalsk univers præcenteret af bandet The Wands. i har tidligere her på sitet haft fokus på bandet med en Spot På artikel, hvor førstesinglen var omdrejningspunktet, der lyder det samme mundrette navn som EP’en Hello I Know The Blow You Grow Is Magic. Spørgsmålet bliver så, om The Wands kan forlænge universet over EP’ens længde på 22 minutter. Det simple og ligefremme svar er ja. Ikke kun holder bandet niveau,…

Læs Artiklen

Navneløs – EP

en postrockede popmusik har langsomt over den seneste tid sneget sig ind på den danske scene, og det seneste skud på stammen er bandet Navneløs. Omdregningspunktet er det søgende og melankolien. De blå væsener, der alle bevæger sig om i gadebilledet, fortabte og vindblæste. Åbeningstracket Før det bliver blåt, giver gode stemningsmæssige ledetråde, og lytteren bliver således velindført i universet som Navneløs opstiller. En ikke helt uvæsentlig facet i musik som denne, hvor inderlighenden og den emotionelle påvirkning er sat i front, på hvilken konto bandet bestemt leverer glimrende. Desværre opstår grus i maskineriet, når det kommer til den lyriske side…

Læs Artiklen

Simian Mobile Disco – A Form Of Change

Den britiske duo Simian Mobile Disco følger op på den tidligere på året udgivne plade Unpatterns, med en EP der har rod i samme indspilningsperiode. Dette er der blevet A Form Of Change udaf, fire tracks der på mange måder ligger i direkte forlængelse af det tidligere, men samtidigt bringer nye lyde og stemninger til.   A Form Of Change EP’ens første skæring og samtidigt det track der stritter mest ud. Uvant ambient for Simian Mobilie Disco, bygger tracket langsomt op i en summende bølgebrus, for at næsten tre minutter inde at få tilføjet mere rum. De mere minimal-techede lyde fra Unpatterns,…

Læs Artiklen

TM Hunter – La Porte

Hr og fru Fischerson tager os på en kompromisløs rejse i fransk filmmusik. rømmer du om franske altaner og elsker du musikken fra filmen Le fabuleux destin d’Amélie Poulain (også bare kendt som Amélie), vil du helt sikkert også elske TM Hunters første EP. La Porte kan bedst beskrives som en billedbog om de smukke og knapt smukke sider af Paris. “Især vekslingen er kendetegnende for EP’en, hvor gentagelse og hurtige skift mellem vers og omkvæd gør sig gældende.” TM Hunter er dog ikke uden erfaring; Michael har tidligere beskæftiget sig i det post-rock inspirerede band Doi, mens Therese spillede i det…

Læs Artiklen