Christian Bonde – Feeding Wolves

Whores & Thieves forsanger Christian Bonde står på egne ben på mørk og ærlig debut

Han er bedst kendt som produceren og som forsanger i det esbjergensiske rockband Whores & Thieves. Men nu vil Christian Bonde forsøge sig ad som solo artist og det har forskanset sig i solo udspillet ”Feeding Wolves”. En debut som er blevet til i sene nattetimer i studiet i selskab med rødvin og vestjysk stilhed.

Christian Bondes forkærlighed for håndspillede, akustiske instrumenter er ikke til at tage fejl af. Igennem hele pladen er der ikke at finde hverken synthesizere eller andre fikse tricks. Måske er det ubevidst at Christian Bonde har fulgt dette dogme, men når man lytter, så giver det virkelig god mening. Det giver en intensitet i lyden og teksterne,  som omhandler mørke og dystre følelser. Det er råhed, ærlighed og kærlighed omfavnet af en lidenskabelig vokal, som går fra det helt dybe spektre til høje falsetter.

 “Stemningen er tung bygger på en pumpende guitar i versene inden det næsten bryder ud i dyster fællessang”

Fokusset igennem hele pladen er på melodien og at der ikke må være unødvendigt fyld. Echo, som er et af de lidt mere durprægede numre, fænger både i sine korte vers og omkvæd inden det hele brydes op for kun at gå i opløsning. Smukt, enkelt og melankolsk. Den efterfølgende sang, Murderous, var første singlen fra Christian Bonde og lægger i den anden af skalaen. Stemningen er tung bygger på en pumpende guitar i versene inden det næsten bryder ud i dyster fællessang i omkvædet med håndklap og kor.

Igennem “Feeding Wolves” har  sangene en god variation i instrumentalisering og tempo, både sangene i mellem og i selve sangene. Pladens titelnummer formår at skrabe bunden i forhold til tempo, men på den anden side, så er det et af de numre, hvor guitaren får mest plads til både at reverse, fuzz og distortion. I den anden ende af spektret er The Devil Came Dancing, Set Yourself Free samt Me, Myself & I, hvor tempoet er skruet op, men vokalen omfavner sangene med ro og fordragelighed.

Feeding Wolves” er en kompromisløs debut fra en garvet spiller i musikbranchen. På trods af sine mørke karakterer, så formår den ikke at tynge lytteren og blive navlepillende. Det er smukke kompositioner med troværdige fortællinger om lykke og ulykke. Jeg kan kun anbefale, at man giver albummet et lyt og lader sig drage med af stemningen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *