Crystal Castles – III

Efter lang ventetid, og et par udskydelser af udgivelsesdatoen, har Crystal Castles tredje plade nu endeligt ramt gaden. Hvad gemmer duo’en bag klædet denne gang, er det fremadskuende og visionært eller blot status quo? Efter adskillige gennemlytninger, placerer jeg dem et sted midt imellem disse lejre.

Crystal Castles synes, på denne udgivelse nummer tre, at have fundet en meget stringent form, der udspringer af en naturlig udvikling gennem de sidste to udgivelser. Hvor debuten i høj grad var domineret af en 8-bit inspireret lyd hentet hos diverse ikoniske videospil, og opfølgeren afsøgte mørkere afgrunde, følger plade tre visionen til dørs, og graver helt ned i heksekedlen. Den meget omstridte genre “Witch House” har tydeligt haft dens indflydelse, hvor Salem’s Kings Night, står frem som den mest åbenlyse inspiration. Når det er sagt, har Ethan Kath & Alice Glass dog formået at gøre udtrykket til deres eget, så plagiering kan man ikke just anklage dem for.

“Inden udgivelse var der lovning på det mest nihilistiske udspil til dato, et løfte der desværre ikke bliver overholdt.”

Medrivende sange bliver der da også imellem, hvor Wrath of God med dens grandiose opbygning, og Violent Youth’s catchy vokalsampling især er værd at fremhæve som pladens højdepunkter. III er ikke nogen dårlig plade, til det er den alt for kompetent skruet sammen, men man efterlades dog alligevel med en lyst om mere. Crystal Castles er normalt garante for overraskelser og små snedige svinkeærinder gennem deres plader, så det faktum at dette udspil sonisk er det mest ensartede, er værd at nikke anerkendende af, men medfører samtidigt at kedsomheden indfinder sig undervejs.

Én gang i løbet af skivens 39 minutter, bliver der afveget fra formen med den korte Insulin, der dog desværre kun ender med at fremstå som et irriterende intermezzo, primært grundet den ødelagte fremgangsmåde tracket er mikset på. Normalt er duo’en garant for perfekt at balancere på knivsægget mellem støj og vellyd, men i dette tilfælde trippes der desværre over målstregen. Efter min mening burde Insulin være skåret inden udgivelse, da den ganske enkelt ikke lever op til vanelig standart.

Jeg vil gerne elske denne nye plade, og facetter af den sætter jeg bestemt stor pris på, dog ender manglen på diversitet og spænding med at holde pladen tilbage. Inden udgivelse var der lovning på det mest nihilistiske udspil til dato, et løfte der desværre ikke bliver overholdt. Crystal Castles er stadigvæk ligaer foran de fleste inden for genren, men har med III begået deres svageste udspil til dato.

 

Pladen på Spotify

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *