Dangers of the Sea + Schultz and Forever @1000fryd

1000fryds lokaler stod endnu engang for tur, da 2/3 dele af rotationsholdet, denne gang Henrik Viking og Mathias Maagaard skulle nyde en aften i selskab med Dangers Of The Sea og Schultz and Forever. Sædvaneligvis, som trofaste læsere er klar over, plejer det være Emil Visti der er shutterbug, en rolle som dog denne aften var overladt til Henrik Viking istedet, hvilket desværre medførte manglende billeder til Dangers Of The Sea. Evt hademail herover modtages gerne på VikingErEnFotoklovn@rotation.dk. Med det af vejen, er tiden inde til en koncertrapportage.

 

Henrik Viking

Dangers of the Sea

Denne aften havde jeg glædet mig til at opleve Dangers Of The Sea gøre sig på de skrå brædder, og se hvorledes deres univers kunne klare overgangen fra indspilning til livefremførsel. Jeg havde æren af at anmelde deres debut plade tilbage i februar måned, som jeg fandt ganske glimrende, på trods af den dog havde sine lidt småkedelige momenter. Disse momenter skyldes i højt grad forudsigeligheden i kompositionerne, noget jeg heldigvis kan rapportere ikke på samme måde gør sig gældende live, hvor de enkelte stykker i langt højere grad komplementerer, understøtter og udfordrer hinanden.

Koncerten blev langt noget forsigtigt ud, hvor sangene lænede sig i højere grad op af originalerne, en form der heldigvis undervejs blev blødt op, således at specielt samspillet mellem vokal og klaverstykkerne var at fremhæve. Hvor tangentstykkerne fremstår meget pollerede på pladen, får de mere kant og nerve i liveindspilningerne. Generelt var det dejligt denne aften at observere spilleglæden de enkelte musikere imellem. Med undtagelse af guitaristen, som fremstod en anelse tilbagetrukket og koncentreret i de mere komplekse stykker, var der et stort musikalsk overskud at spore hos Dangers of the Sea. Dette overskud forplantede sig samtidigt i brudstykkerne numrene imellem, hvor sympatiske små fortællinger om sangene var på menuen, feks. i introduktionen til Sheer Desperation, hvor der blev joket med forsangerens forsigte ydre, imod det faktum at han i videoen til selvsamme nummer smadrer en økse med et klaver. En sjov lille anekdote, som samtidigt medførte at publikum spidsede øregangene en ekstra tand.

Det blev også i denne, og de efterfølgende to numre at koncerten for alvor tog fart. Skønt var det at opleve bandet slippe tøjlerne, og spille med nerve og sjæl uden på tøjet, og lade et mere rocket udtryk boble under overfladen. Opvarmningen til aftnens andet navn sad solidt i skabet, og publikum fik forventningerne plus lidt mere godt stillet.

 

[mathias_says]Hvor Dangers Of The Seas debut er en smule stilstående karakter, så er en koncert med selvsamme band en anden oplevelse. De første sange lød også, at det ville blive den samme oplevelse, men des længere vi kom imod slutningen, des mere satte de over styr. Første singlen Sheer Desperation var koncertens klare højdepunkt, men også de to efterfølgende og afsluttende sange Show Some Mercy og Your Time Is Wasted var af ligeså høj kaliber. [/mathias_says]

Mathias Maagaard

Schultz and Forever

Karakteristisk og helt forventet havde Jonathan Schultz trukket både  kasket og hår godt ned i panden, da han trådte på scenen på et fyldt, men ikke proppet, 1000fryd, efter vennerne fra Dangers Of The Sea. Helt alene spillede han sig i gang, inden bandet, bestående af guitar, bas, trommer og keys/violin.

Når man hører EP’en hjemme i trygge rammer føles Schultz And Forever ret nøgent. Allerforrest ligger den genkendelige stemme og guitar. Man bemærker som sådan ikke rigtig bagtæppet af bandet. Det er en helt anden sag live, hvor ’And Forever’ virkelig træder igennem.

Efter et par sange får de spillet sig igennem den første del på den sparsomme EP’en. Formlen de har lagt på koncerten med at få sangene til at hænge sammen med et slør af guitar feedback, violinbuer på bækkener og rungende bas passager fungerer godt. Passager som ellers ville virke nøgne, da Jonathan Schultz skal have stemt sin guitar og samtidig ikke er den store storyteller. Støjen var ikke et moment jeg havde forventet, da jeg skulle ind og høre Schultz And Forever, men det virkede – overraskende nok – som bandets stærkeste kort. De nøgne fortællinger i sangenes tekster blev på filmisk vis understøttet af larmens bagtæppe og udvidede sangene med flere minutter.

Noget jeg lidt manglede var en bedre mixing af instrumenterne. Da pianisten fremdrog sin violin, glædede det flere i publikummet, men da den samme øjeblik blev væk i bas og trommer, fik det en virkning af skuffelse. Heldigvis blev dette reddet af sangen efter, hvor de to førnævnte instrumenter blev nedtonet.

Summa Summarum, var det en god oplevelse at høre, et band hvis udtryk er anderledes i forhold til pladen. Med støj og deres karakteristiske lyd fik de skabt en magelig stemning, hvor de inviterede publikummet ind i deres folkinspirerede univers.

 

[henrik_says] Som også Mathias beskriver det, var de støjende momenter i denne koncert de mest overraskende og samtidigt derved også de stærkeste. Hermed ikke sagt, at Schultz And Forever ikke sagtens have sluppet afsted med at levere nedtonet akustisk koncert, men de støjende momenter gav nye lag og opgraderede oplevelsen på smuk vis, med Jonathan Schultz som den centrale Oberst Connor klingende karakter.

At bandet så valgte af afslutte koncerten, med at invitere Dangers of the Sea på scenen til deres fælles cover af Leonard Cohen’s One Of Us Cannot Be Wrong, var kun lækker glasur på den i forvejen velsmagende kransekage. [/henrik_says]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *