Henrik Viking

24 årig Aalborgenser, studerende på IVA og konstant på udkig efter nye lyde. Jeg lytter til en bred vifte af musik, med mit primære fokus på den elektroniske del af spektret. Genresnobberi siger mig intet, og jeg er af den opfattelse, at der er kulturel værdi i alt veleksekveret musik.

Dit første seriøse album indkøb?

Intet ringere end My Chemical Romance – The Black Parade, dengang emo var et skamridt begreb og synet var noget så sort. Lyden af en ungdom i mol.

Primære kilde til at finde nyt musik?

Spotify, Bandcamp, Soundcloud og et utal af blogs og websites. Det afhænger meget af humør og genre.

Bedste koncert?

Jeg har oplevet mange interessante koncerter, men ingen helt som da LCD Soundsystem gæstede Roskilde Festival i 2010. James Murphy gav den svedende dansende massemængde lige hvad de tiggede om, mens Cosmopol blev fyldt til bristepunktet, og for en stund blev omdannet til et festende mekka.

Værste koncert?

Den oplevelse stod “The Kissaway Trail” for på Tobakken i Esbjerg. En halvkedelig koncert, der blev en vederstyggelig affære, da bandet forvekslede volumen med publikumskontakt, noget der til slut medførte, at jeg måtte udvandre af frygt for permanente høreskader. En skam, da jeg før har oplevet bandet give hæderlige koncerter.

De fem bedste albums?

Entakt – Træerne Vokser Ind I Himlen (2007)

Denne plade indkapsler perfekt min tidlige ungdom. Melankolien er tung med Jonas Villumsens vokal som bærende element, et studie udi dansk sangskrivning.

Depeche Mode – Black Celebration (1986)

Lad det være kendt med det samme, jeg har en stærk forkærlighed for Depeche Mode, og Black Celebration er efter min mening albummet, hvor det hele går op i en højere enhed.

Björk – Vespertine (2001)

Isdronningens mest helstøbte skive. En skarp samling sange på højdepunktet af hendes karriere. Lyt blot til sange som Pagan Poetry eller Hidden Place, for at erfare hvorfor præcist Björk er indehaver af den status, hun har i dag

The Antlers – Hospice (2009)

Inderligt, ærligt og velspillet. En konceptplade der faktisk indfrier historiens bagvedliggende potentiale. Efter et utal af gennemlytninger, holder virkemidlerne stadigvæk deres greb, noget jeg ellers sjældent oplever.

Four Tet – Rounds (2003)

Albummet der åbnede mine øjne for hvor organisk elektronisk musik kan lyde. Der banker et menneskeligt hjerteslag i hver en krog fra start til slut.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *