Mathias Maagaard

Over 200 koncerter og fire festivaler på bagen. Til daglig informationsvidenskab og kulturformidling studerende ved IVA, Aalborg. Jeg er orienteret mod den danske musikscene, og hvad den spytter ud af godt og knapt så godt musik.

Dit første seriøse album indkøb?

Epo-555 – Dexter Fox
En anbefaling af en veninde ledte mig til dette album, som også er blevet startskudet for mit bekendtskab med Crunchy Frog og alternativ rock.

Primære kilde til at finde nyt musik?

Spotify er det seneste år blevet en primær kilde til musik. Igennem apps som Sound Drop er jeg blevet bekendt med den ambiente genre og moderne folk som aldrig ville komme ud til den danske musikscene. Derudover bruger jeg også den gode gamle blogosfære til at gå på opdagelse i artisters egne anbefalinger.

Bedste koncert?

The Raveonettes @ Voxhall, Aarhus, 2010.
Dette var Sharin og Sunes egen duo tour, hvor den første halvdel bød på akustiske opførsler af både nyt og gammelt materiale, hvor vokalharmonisering og fingerspil var alfa omega. Aldrig har Voxhall været så stille. Samtidig viste anden del, hvor vildt men samtidig skarpt skåret deres musik er, da de fandt trommer, elguitar og bas frem.

Værste koncert?

Promoe @ Hultsfred Festival, Sverige, 2009.
Da giraffen, i dette tilfælde Svenne Banan, var set, vendte publikummet ryggen til. Med god grund.

De fem bedste albums?

Oh No Ono – Eggs (2009)
Aldrig har jeg kunnet finde så mange små nørklede detaljer i et album. At de har valgt at bruge lidt den samme cover idé, som Beatles brugte på deres White album, er ikke et tilfælde. Det er gennemsyret af idéer og Beatles inspiration fra slut 60’erne, og alligevel har de fundet sig selv på deres, desværre, sidste album. Især ‘Beelitz’ ligger tungt og godt i mit hjerte.

Spejderrobot – Manden Med De Usynlige Hænder (2010)
Nørklerier fra Danmarks elektroniske geni. Fra at søge de mørke landskaber på debuten går Spejderrobot mod de faste beats med dyb basgang og legesyge melodier. Stadig med nerve og hjerte.

Larsen & Furious Jane – Zen Sucker (2008)
Et dystert niché gennembrud var det fra Larsen & Furious Jane efter at have søgt P3 hittet på de to tidligere albums. En mere ren og gennemført plade som samler tunge, nærmest snublende beats, kontante guitarriffs og lyse melodier i en smuk sammenblanding og et helhedsindtryk, man ikke kan falde af sig.

The Raveonettes – Lust Lust Lust (2007)
Efter en lang periode med 60’er indspireret poprock kom Lust Lust Lust som en massiv mavepuster. Aldrig havde man oplevet The Raveonettes så onde. Med en åbner som Aly, Walk With Me vidste man får stolen var sat, og den havde aldrig været sat der før. Larm, støj og distortion i en smuk harmoni.

Epo-555 – Dexter Fox (2004)
Ja, det var også mit første album. Jeg satte det på og vidste ikke helt, hvad jeg skulle mene. Med tiden begyndte min kærlighed at vokse betydelig til denne plade. Det vil hele tiden falde fra hinanden, men de hviskende stemmer kæmper konstant i mod og samler det i en smuk buket af støj, popmelodier og hurtige trommebeats fra legetøj keyboards.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *