Ice Cream Cathedral @ 1000fryd, Aalborg

Denne lørdag skulle blive endnu en aften på 1000fryd for 2/3 dele af rotations skribenter. Henrik Viking er klar med en stak ord imens Emil Visti støtter op og skyder billeder med skarpt.

 

Henrik Viking

Opvarmning: Echo Lips + The Ills

Aftenens første opvarmningsband Echo Lips, er efterhånden et navn der er gået igen ved flere lejligheder her i rotationsfolden. Eftersom dette er tredje gang vi oplever bandet live, undlader vi et større anmeldelse af koncerten. Det var en solidt spillet live oplevelse, ligesom sidst vi oplevede dem i rammerne af 1000fryd, dog med et mindre udsving af mikrofonproblemer allerede efter første sang. Dette gav et langt ophold efter koncertens start, et lidt ærgeligt faktum, da koncerten i forvejen var startet sent, og der denne aften var tre bands på plakaten. Echo Lips håndterede dog de tekniske problemer ganske glimrende, og leverede fint den 45 minutters opvarmning de var booket til. Dog, som det skulle blive klart senere, var der et vidt spænd i musikken på dagens program, hvilket på sin vis virkede som en forfriskende, men samtidigt også smule kuriøs sammensætning.

Efter en ganske kort pause indtog det slovakiske postrock band The Ills scenen. Uden meget introduktion ledte bandet ind med en stemningsfuld introduktion, der efter kort tid begav sig ud i et mere støjende og fræsende fernis. Bandet bevæger sig som sagt inden for postrock genren, hvilket de gør til punkt og prikke. Denne genreloyalitet har skabt et band der spiller utroligt kompetent teknisk, men samtidigt ikke fordrer mange overraskelser. Alt musikken er bygget op af instrumental stykker, der skiftevis vægter mellem inderligt introverthed og buldrende støj. Disse stykker er interessante hver for sig, men det er i overgangene mellem de to, bandet desværre sommetider kommer til kort, hvor stykkerne i højere grad danner modpol istedet for at komplementere hinanden. Deres improvisatoriske karakter fremstår interessant når den fungerer, men medvirker samtidigt til et fragmenteret lydbillede, hvor det enkelte nummers dramaturgiske opbygning knækker på midten, og snarere fremstår som en omgang stiløvelser uden sammenhæng.

Det kan godt ærgre at bandet ikke formår deres mission til fulde, når der konstant glimtvis anes noget større. Som tidligere beskrevet er bandet velspillende og lyden denne aften kunne ikke fremstå meget mere krystalklar. Hver eneste detalje, både i det støjende og det afdæmpede, er anslagene fanget smukt. Et essentielt faktum for musik af denne karakter, så her må koncertens største ros hentes, hvorvidt bedriften kunne tilskrives bandet, lydmanden eller en kombination af disse kan diskuteres, men lyden fejlede bestemt intet. En koncert der konstant ballancerede på grænsen til ligeved og næsten, men manglen på for alvor fængende melodier samt spøjse stemningsafbræk holdte desværre koncerten tilbage fra det endelige sug i maven. Efter et sæt på 50 minutter, var publikum efterhånden god møre, og scenen skulle nu klargøres til aftenens hovednavn Ice Cream Cathedral.

 

[emil_says] Jeg var lidt overrasket over the Ills. Jeg synes faktisk det var rigtigt fedt. Man kan ikke komme udenom det faktum at alle deres sange fulgte nøjagtigt samme dynamiske kurve med lang opbygning, knæk til blødt melodi stykke og så fuld eksplosion, men det ser man virkeligt meget indenfor genren.

Deres lyd var virkeligt fed og alle musikerne i bandet komplementerede hinanden rigtigt godt og specielt et par finurlige trommefigurer blev rystet ud af ærmet. [/emil_says]

Ice Cream Cathedral

Uret havde efterhånden rundet 12, da de tre musikere indtog scenen. Der var en dejlig ro over bandet, som satte scenen med at fortælle hvor de igår havde spillet, og som kutyme er, markere deres glæde ved at være her i aften. Jeg havde tidligere på måneden den fornøjelse af at anmelde bandets debutalbum, og siden min begejstring herfor var stor, lå forventningerne til denne aftens koncert naturligt også derefter. Heldigvis skuffede bandet ikke, men leverede en koncert, der ligesom debutalbummet, overraskede i dens form og på ny gav respekt til det unge band.

Setuppet var på ydersiden simpelt. Leadsynth og vokal stod bandets sangerinde for, imens de to drenge i bandet stod på hver deres side. Til venstre blev var support synth samt effekt guitar, og den højre side bød på trommer samt diverse elektroniske nørderier. Det var i sidstnævnte hvor aftenens helt store overraskelse skulle findes.

Bandet lagde sikkert fra start med en fremførsel der lå relativt tæt på originalmaterialet, hvor især frontvokalen gjorde sig bemærket. Let og luftig og med masser af overskud, følte lytteren sig fra start i godt selskab. Som koncerten skred frem, blev der eksperimenteret noget mere med formen af de enkelte sange. Udskredet var ikke stort, men det var i detaljen det imponerende skulle findes. Som hos the Ills sad lydniveauerne her også lige i skabet, hvilket kun var med til at understrege de små nuancer tilføjet til musikken, der blev båret frem af tidligere nævnte overraskelser i trommespillet. På debutpladen er trommerne nemlig ikke særligt fremtrædende, men i livesammenhænge, har bandet altså valgt at skubbe dem godt i forgrunden, hvilket giver et noget mere rytmisk udtryk. Med dette valg kræves det samtidigt at trommeslageren kan udfylde denne større rolle, noget som heldigvis er tilfældet hos Ice Cream Cathedral. Rytmen blev leveret ualmindeligt overbevisende og kompetent, og at denne indføling kan opnås, samtidigt med at trommeslageren blandt andet spiller basgange på keyboard og roder med anden elektronik, må siges at være bemærkelsesværdigt.

Bandet havde denne aften som sagt denne aften et glimrende overskud, noget som skulle vise sig sine steder at blive sat på prøve. Grundet det efterhånden sene tidspunkt, var 1000fryds gæster begyndt at blive en anelse højlytte, noget som især kunne bemærkes mellem de enkelte numre, hvor blandt andet fnidren og akavede grin lød fra en gruppe piger i baren. Bandet lod sig heldigvis ikke bemærke synderligt heraf, men var derimod klar med et smil på læben, også selv da der måtte tages en synthintro om. Noget der sagtens kunne have dannet ridser i lakken, men bandet fik det blot vendt til at danne menneskeligt islæt bag teknikken.

Alt i alt var jeg ualmindeligt godt underholdt denne aften. Det er skønt at opleve et så ungt band tage nogle chancer i fremførselen, istedet for blot at lade elektronikken styre showet. Det var overbeviste mennesker Ice Cream Cathedral fik sendt ud i den kolde forårsnat da koncerten gik på held, noget som hverken tekniske problemer eller forsinkelser kunne ligge en dæmper på.

 

[emil_says] Jeg har ikke hørt ret meget Ice Cream Cathedral og jeg synes det var rigtigt lækkert. Der var en afdæmpet rolig selvsikkerhed i forsangeren, mens den energiske performance fra trommeslageren gjorde at man blev revet med ind i rytmerne.

Lyden var perfekt på 1000fryd og niveauerne lå rigtigt godt, selv med den blandede brug af håndspillede og samplede lyde. Det var også visuelt ret fedt at se trommeslageren holde et beat kørende på trommerne, mens han med højrehånden spillede synthbas på tangenter.[/emil_says]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *