Ice Cream Cathedral – The Drowsy Kingdom

Den danske elektroniske scene får et skud filmisk fornyelse med Ice Cream Cathedral

Elektronikken har i den grad haft sit indtog på musikken over de seneste år, og heraf er den danske scene heller ikke gået fri. Synhetziseren er for mange blevet den nye guitar, når det kommer til instrumenter. En retroficering vil mange måske kalde det, denne udvikling så vi jo ligeså i 80’erne, hvor store elektroniske stadionrockbands opstod. Klip derefter til i dag, hvor hybridgenrer i den grad er en realitet. Der bliver ganske enkelt lånt fra alle hylder, og det er af denne muld Ice Cream Cathedral opstår.

“…formår bandet at skabe noget egenhændigt klingende”

Med lige dele Shoegazer æstetik, mødt af iskolde analoge synths tilsat en god potion menneskelig varme, er udtrykket varieret og i den grad herligt utilregneligt. Man har aldrig et sikkert ben at stå på i Ice Cream Cathedrals univers, og det er lige nøjagtigt det, der gør det så forfriskende at lytte til “The Drowsy Kingdom”. Musikken låner mystik og stemning fra filmens univers, og kunne sagtens være anvendt som soundtracket til en lille obskur 70’er kultfilm fra bagerste hylde. Der er ikke fokus på hooks eller holdepunkter i de enkelte sange, og pladen skal derfor snarere ses som en helhed og en stemning, end noget der kan nydes fragmentarisk. Det er derfor min klare anbefaling at dyrke pladen som et samlet værk.

Som tidligere nævnt har Ice Cream Cathedral bestemt sine inspirationskilder, men i transformationen af disse formår bandet at skabe noget egenhændigt klingende, der i sin form fremstår som noget af en anden verden. Man glemmer instrumenterne bag, og musikken bliver en slags uformelig masse, der tager sindet på en auditiv lille rejse. Bevares – der er bestemt visse udsving undervejs, som er mere interessante end andre, såsom den forfriskende asiatisk klingende Amber Sail, der vikler stikkende synthlines omkring den sfæriske og sukkersøde vokal. Men selv de mere afdæmpede afdelinger af pladen har deres relevans for helheden, og medvirker til at man straks efter gennemlytningen, får mod til, at på ny at begive sig udi pladens univers.

At beskrive Ice Cream Cathedral kan af ovenstående måske opfattes som en abstrakt opgave, hvilket det bestemt også er, når man bliver stillet overfor en sådan interessant debut, der syntes at materialisere ud af ingenting, og derfra begive sig ud på sin egen kompromisløse sti.  Jeg kan dog kun anbefale den eventyrlystne at give pladen et lyt, og herved ligge ører til en hamrende interessant debutplade, der ikke vil afføde enkle holdepunkter, men derimod har sit fokus på oplevelsen. Mine fingre er krydsede for Ice Cream Cathedral, der heldigvis ikke gør det nemt for sig selv med “The Drowsy Kingdom”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *