Navneløs – EP

Den postrockede popmusik har langsomt over den seneste tid sneget sig ind på den danske scene, og det seneste skud på stammen er bandet Navneløs. Omdregningspunktet er det søgende og melankolien. De blå væsener, der alle bevæger sig om i gadebilledet, fortabte og vindblæste.

Åbeningstracket Før det bliver blåt, giver gode stemningsmæssige ledetråde, og lytteren bliver således velindført i universet som Navneløs opstiller. En ikke helt uvæsentlig facet i musik som denne, hvor inderlighenden og den emotionelle påvirkning er sat i front, på hvilken konto bandet bestemt leverer glimrende. Desværre opstår grus i maskineriet, når det kommer til den lyriske side af musikken. Som nævnt før, er hovedfokuset naturligt trukket herfra, hvilket man ikke kan anfægte, men det bliver desværre en anelse for banalt og studentikost flere steder.

“Fremtiden kan blive ganske lys for Navneløs, der indeholder rigtigt meget potentiale.”

EP’ens anden skæring Verdens Ende byder således på linjer som / følg efter mig / du skal den her vej /, og når det i forvejen er sparsomt med antal ord, burde der strammes op steder som dette. Emotioner i vokalen er der bestemt ikke mangel på, og i samspil med en ellers smuk instrumentering, kan man ærgre sig over at det lyriske trækker ned. Så kraftigt bandet har skelet til det danske band Under Byen, kan det undre en smule, at ikke også tilgangen til disses tekstuelle univers har smittet en smule af.

Noget bedre lægges der for dagen med For Dig Dreng. Et 6 minutters langt nummer, der dramaturisk er delt op i tre blokke af to minutter. Henholdsvis en intro med fokus på vokalen, dernæst en overvejende instrumental del, med samspil mellem de langsomt opbyggende instrumentale figurer, for til slut at lade instrumentering og vokal smelte sammen på absolut smukkeste vis. EP’ens stærkeste track, der samtidigt giver et prej om, hvor bandet kan ende, hvis de dyrker deres eget udtryk noget mere.

Der ledes uden en pause ind i Solsikker, som er det mest udadvente og tilgængelige bidrag, der samtidigt også er en anelse forudsigeligt, samt har en slutning, der sagtens kunne være skåret ned. Gennem gråt glas og dug danner fint afslutning for pladen, spørgsmålet er dog om ikke trompet soloen med fordel kunne være udeladtda den syntes at virke lidt malplaceret i sammenhængen. Her er vi dog i småtingsafdelingen, da tracket trods alt gør det nødvendige omend en anelse anonymt.

Til slut ser jeg mig nødsaget til at nævne er EP’ens lydkvalitet, der flere steder bærer præg af midlerne til fremstillingen. Dette gør at der i dele af instrumenteringen, især når mange elementer er i spil, opstår for meget peak, hvilket resulterer i en anelse forvridning af lyden. Da dette er en uafhængig udgivelse på eget pladeselskab, er jeg overbærende overfor sådanne situationer, men har samtidigt en forhåbning om bedre lyd, når bandet lander kontrakten på LP’en. Fremtiden kan blive ganske lys for Navneløs, der indeholder rigtigt meget potentiale. Hvor meget bandet vokser inden den næste udgivelse, skal derfor vise sig afgørende. Personligt er min interesse nu vagt.

 

NB: Linket til pladen er i denne omgang fra bandcamp, eftersom der er sket digitale fejl med spotifys version, hvilket klipper ca 1 1/2 minut af hvert nummer.

Ep’en på Bandcamp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *