Nye danske håb 2015

Et nyt år betyder ny musik af nye artister. Derfor er det også en tradition at spotte de mulige nye talenter, der kan få deres gennembrud og dermed præge det, som kommer ud af højtalerne. Mathias har igen i år kigget nærmere i den danske undergrund og fundet artister, der enten netop har udgivet et album, har et album på trapperne eller har lovet nyt i det nye år.

 

Ceee – Juvenile
Du kender hende nok bedst som Cecilie Dyrberg, som for år tilbage brød ud af Dúné. Men nu er hun gået solo og alt som ligner noget i stil med teenage emorock er gemt godt væk. Istedet får vi en sørgmodig popballade med fokus på Ceees skrøbelige og betagende stemme. Juvenile er et track, der har samme potentiale som ENA’s Deep Seas og kan meget vel vise vejen til Ceees solokarriere.

 

So so Sofie – I Keep
Bag det søde kunstnernavn gemmer sig ene og alene Sofie Christiansen, der igennem mange år har skrevet sange, men endelig har fundet sit musikalske ståsted. Forrige sommer boede Sofie i Berlin, hvor hun købte en omnichord. I løbet af  efteråret mødte sangerinden musikeren Mikas, hvilket resulterede i EP’en We Never Saw It Coming. Numrene er simple, men også eksperimenterende med synth toner. Sofies stemme er tryllebindende og i harmonierne er den gåsehudsfremkaldende

 

Eirene – Little Do I Know
Jeg har før berørt Eirene’s EP, som jeg var yderst imponeret over. Gennembrudet har dog ladet vente på sig, men jeg tror, at det lige er på trapperne, hvis Eirene som band vælger at lægge alle deres kræfter i musikken og projektet. For teksterne, musikken, sammenspillet, stilen og sangskrivningen er 100% i topklasse. Eirene er et band, man ikke støder på hver dag – og især ikke i en dansk kontekst!

 

FAE – Watch Me Burn
FAE er Jeppe Madsen og Matilde Böcher, som man tidligere så i bandet Battlekat. Indtil nu har de kun udgivet to singler fra deres elektroniske undergrundsverden, hvoraf den ene RUOK varer næsten 10 minutter. Musikken balancerer på et knivsæg ved at være at være inspireret af hård industrial techno og rave og luftige fraseringer fra  Matilde Böchers genkendelige og truende vokal.

 

Shy Shy Shy – Do Not Ask
Det er nok et af de numre, som jeg har hørt flest gange i det forgangne år. Og med god grund. Den legesyge fløjten spiller godt op mod  Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard melankolske vokaler. Det er alternativ dansevenlig pop med masser af fart over feltet, men også med plads til eftertænksomhed i teksterne. Indtil nu har vi kun fået denne lille smagsprøve på, hvad duoen kan byde på, men det lover rigtig godt.

 

Carl & Gry – Foreign Land
Ambitiøs sangskrivning er den etikette, der passer bedst til Carl & Gry. Det er nærværende folk med smukke fraseringer og ørehængende melodier. I maj udgav duoen deres første EP med titlen Foreign Land, som indeholder fem smukke og melodiøse sange, som er skabt ud fra en klar model: Carl lægger fundamentet i at skrive musikken, mens Gry færdiggør den med at skrive lyrik og melodier. Og kombinationen er virkelig spændende!

 

SHERPA – Animal
En genganger fra sidste år er SHERPA, som gik under kunstnernavnet Sherparines sidste år. Indtil nu er der kun en enkelt single under det nye alias, men den er allerede blevet taget imod med kyshånd af adskillige musikmedier. Animal er et lækkert stykke popmusik med simple elementer, hvor SHERPAs vokal får lov til at fremstå viljestærk. SHERPA går en spændende fremtid i møde med sin alternative popformular.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *