Rotation på Way Up North!

Way Up North 2012

Studenterhuset i Aalborg har i mange år afholdt festivallen Way Up North, hvor upcoming bands fra det nordjyske kan slå deres folder på de forskellige scener Studenterhuset har at byde på. Det er derfor både belejligt og relevant, at vi på Rotation nu har fået vores nye side at udfolde vores tanker omkring netop musik, der fortjener at blive bredt ud til et større publikum. Vi vil derfor være at finde på årets festival og sørge for forhåbentligt at få taget nogle fede billeder, snakket med nogle bands og, selvfølgelig, hørt en masse koncerter med nye spændende navne fra det nordjyske vækst-lag.

Way Up North-festivallen har altid været ekstremt spændende, da den spænder så bredt – Der er plads til alt på de tre scener i Studenterhuset. Der kan blive spillet ambient electronica på den mindste scene i det hule-agtige Star Lounge på første sal, mens der nedenunder samtidigt kan blive afviklet en hiphop-koncert i caféen og et tung metalband får hovedsalen til at vibrere. Way Up North er sædvanligvis en ekstremt komprimeret festival og bare dét at kigge på plakaten, og tænke over at den kun foregår over to dage, leder tankerne hen på hvor meget forskellig musik vi kommer til at få hørt på ekstremt kort tid denne kommende weekend. Det tyder godt.

Men før vi tager afsted, tager vi lige en spørgerunde blandt Rotations skribenter, for at se et par af de bands vi forventer at få hørt og oplevet på festivallen.

 

EmilEmil er klar på Way Up North!

Jeg har været på Way Up North en del gange før og jeg kan rigtigt godt lide arrangementet.  De tre samtidige scener gør at man altid kan finde et eller andet man har lyst til at blive og høre. Der kommer en masse bands i år som jeg kender en lille smule til, så det bliver fedt at se om dem jeg har hørt før har flyttet sig og om dem jeg ikke har hørt før er overbevisende nok til at gå hjem og finde mere.

Sjakket: Sjakket er en gruppe fyre fra Nordjylland, som siden jeg faldt over videoen til tracket Arbejd! har fascineret mig lidt. Det er beskidt, tilsyneladende håndspillet på den fede måde og med en forfriskende mangel på swag og andet der ellers gennemsyrer hiphop-kulturen for tiden. Disse virker til at være erstattet af rim om politik, Karl Marx og det evindelige dilemma at være en hiphopper fra Nordjylland.

Esther: Jeg har efterhånden set Esther spille en del gange rundt om i Aalborgensiske musikmiljø, men jeg glæder mig stadig til at se dem på Way Up North.  Ikke mindst fordi at jeg føler at de flytter sig gevaldigt hver gang jeg hører dem. Esther er drømmende popmusik med en overraskende tung bund af tordenende trommer akkompagneret af en let og luftig vokal, spinkel guitar og trompet. Kombinationen fungerer fantastisk og jeg har ingen tvivl om at Star Loungen på Studenterhuset er et perfekt sted til en koncert med dem. Jeg dropper lige et link til deres Soundcloud med nummeret Tinfoil Hat fra deres demo:

Devil’s Tiny Chains: Devil’s Tiny Chains er solo-projektet fra Rune Dollerup Larsen, som ellers er forsanger i bandet Rune And The Brakemen, som har fået en god del rotation hjemme hos mig, specielt med nummeret You’re Like California. Stilen virker til stadig at være slidt ørkenrock med masser af attitude, drævende guitar og hæs vokal. Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive en ganske fornuftig koncert, som jeg helt sikkert ser frem til. Her er et hurtigt link til første-singlen, Easy Way Out:

Andre ting jeg helt sikkert skal se: Extra Store Grønlandske Rejer, Get Your Gun, Oscillators, Lotus Krokus

 

Henrik

Da jeg er tilflytter, har jeg ikke den store tilknytning til det Aalborgensiske musikmiljø, og Way Up North bliver derfor et oplagt vindue for mig ind i hvad Aalborg har at byde på. Min tur igennem musikprogrammet har bragt mig til at fremhæve tre følgende bands.

Dance with Dirt: Et fremadstomende band og en af de tre vindere af P3’s karriere kanon i 2012. De spiller veloplagt rock musik med en karismatisk forsanger, der har melankolien helt oppe under skjorteærmet. Smagen af den mørke nordjylland, koblet med fængende hoocks, giver en ret interessant kombination. Videoen til singlen Flush fik mig endeligt overbevist, se og vurder selv.

Artificial Brothers: Med fængende trommerytmer og melodiske keyboard melder Artificial Brothers deres ankomst. Sammenligningen med bands som Coldplay og Kashmir ligger ligefor. Det er dansk poprock anno 2012. Singlen Psykadellic Friend indrammer smukt stilen og lyden. Hvis bandet kan levere varen live, skulle der meget gerne her være en solid koncert at hente.

Echo Lips: Teksterne ligger ligefor, popskabelonens struktur overholdes til punkt og prikke, og charmen er intakt. Samtidigt bliver der krydret med let forvreden guitar, og denne kombination skaber medrivende og sommerduftende sange, man sagtens vil kunne nye en varm sommerdag ved stranden – og hvem har ikke behov for den slags, med den kolde vinter vi går i møde?

Andre ting jeg skal se: Esther, Versefod & Kvæde, Sjakket, Get Your Gunn og Oscillators

 

Mathiashttp://rotation.dk/folket-bag/mathias/

Dette er også min første gang. Altså på Way Up North. Jeg ser det som en spændende mulighed for nye bands at vise deres værd, både overfor venner og bekendte, men ligeså meget kollegaer i det Aalborgensiske musikmiljø. Her er tre bud på bands jeg ser frem til:

Tales of Murder & Dust: Seksteten drager os ud på en musikalsk rejse, som er inspireret af filmmusik og surfrock, som både udvikler sig i rum og især tid. Det er noise-rock, pedaltramperi, violin, percussion og feedback på forstærkeren. Lydbilledet får en til at tænke på en karavane som drager gennem ørkenen på 27. dag, og hvor solen danser på himlen. Alt virker fjernt, men alligevel får Tales of Murder & Dust gjort det nærværende.

Lotus Krokus: Som de selv fortæller, så er spiller de veltilpasset psykedelisk folkemusik på dansk. Duoen baserer sig hovedsageligt deres musik på banjo, harpe og sitar, og det går sjældent stærkt. Det lyriske univers minder mest af alt om 70’er børnefjernsynets pædagogiske fortællinger og er både naivt og eftertænksomt enkelt.

The Hedgehogs: Forvent ikke et spark i løgene, men et kærligt trælår når The Hedgehogs går på fredag aften og viser deres værd i garagerockens tegn. Deres numre varer fra alt mellem to til fem minutter, så intet gængst garagerock band er det. Kvarteten har inddraget de psykedeliske elementer i deres musik, hvilket gør lydbilledet mere tyktflydende og knapt ikke så hårdtpumpet og konsekvent, som man normalt kunne forvente af et garagerock band.

 

Summa Summarum

Flere navne der senere er blevet kendte navne på både nationalt og international plan har slået deres begyndende folder til Way Up North; der kan nævnes navne her som Oh No Ono, The Attacks og The Blue Van. Det bliver spændende at få et indblik i hvordan musikscenen i Nordjylland kommer til udfolde sig fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *