Slow Celebration – Worlds

Surprise party med Slow Celebration er lige dele sjov og irritation.

Ingen havde set det komme. Forsanger Mads Christensen fra Reptile Youth og Esben Nørskov Andersen aka Rangleklods slår pjalterne sammen for at lave en duo. Idéen til projektet opstod efter at de to artister havde optrådt på en lang række af de samme festivaler og blev ved med at støde ind i hinanden. Efter en druktur kom det på tapetet, at de burde lave noget sammen. Ud af det blå kom Slow Celebration og EP’en Worlds den 13. januar.

Worlds lyder af, hvad man ville forvente af samarbejdet. Esben står bag knapperne, mens Mads har grebet mikrofonen. Duoens styrke og dynamik ligger også heri. Esbens mørke, snørklede og til tider langsomme beats spiller fantastisk godt sammen med Mads’ stemme. Og især Mads har formået at tone sine hidsige udbrud ned, som kendetegner Reptile Youth, og synger mest i falsetregisteret. Genren kan bedst betegnes som new wave blandet med elementer fra psych og electronica.

“Og netop tvetydigheden er et gentagende element igennem hele EP’en”

“We wanna have fun” lyder igen og igen på første singlen Fun, men det langsomme beat og elektroniske psykadeliske lydtæppe siger noget andet.  Og netop tvetydigheden er et gentagende element igennem hele EP’en, når beats vrides og opbrydes og Mads’ stemme forvrænges til ukendelighed. Fun er klart det mest tilgængelige af de seks numre på pladen med sin new wave poppede synth mixet med effektdruknet guitar.

Tracket Kids bliver næsten utålelig med sin voicesampling og highpitch forvrængning, som bliver ved konsekvent i næsten fem minutter. Men den efterfølgende duet Neighbours, som kun får lov til at spille i to minutter, er derimod et spændende bekendtskab, som man godt kunne tænke sig at høre mere ad. Duetten er nok ment som et mellemspil, men alligevel giver det et godt eksempel på, at Slow Celebration ikke behøver at smadre beats og samples for at skabe interessante tracks.

Bandets titelsang leger igen med tvetydigheden i det beat- og bastunge vers overfor det sfærisklette omkvæd. Her er luftrum til at man kan få pusten igen, når de lidt for overproducerede og skæve instrumentationer slår luften ud af lytteren. Afslutningsvis får vi Man Of My Own der, ligesom Light, giver kraftige associationer til Rangleklods’ debut Beekeeper. Man Of My Own ledes af en tung basline og en hylende synth, som begge er yderst stemningsskabende, og tracket er også i den bedre ende af de som er på EP’en.

Slow Celebration’s Worlds er skabt på en lille måneds tid, men denne begrænsning kan ikke høres i produktionen. Det kan til gengæld høres i idéudviklingen og sangskrivningsprocessen, som kommer til kort. Det er som om, at man har copy-pasted idéer for at skabe et kendetegn. Men der er bestemt også glimrende tracks i mellem, bl.a. Fun, Neighbours og Man Of My Own, som alle giver håb for mere musik fra den nye konstellation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *