Spot Festival – Lørdag

Her kommer så den lovede rappotage fra spot festivals anden dag. Ovenpå en travlt program, var rotations to skribenter godt møre i kroppen, det til trods, var lørdagens program ikke mindre travlt. Endnu engang fik vi set en masse navne, og som det var tilfældet igår, kommer her nedenfor de koncerter vi har valgt at dække både i billeder og ord.

Helsinki Poetry @ Voxhall

[henrik_says]Dagen skulle startes med en solid omgang synthpop fra øverste hylde, og her fik altså Helsinki Poetry lov at åbne ballet. Koncerten blev fremført stilsikkert og ligefremt uden mange udsving hvilket musikken på sin vis også opfordrer til. De første par numre brugte bandet på at spille sig varme, og de klamrede sig derfor en anelse til den tilrettelagte formular for de enkelte sange, men som koncerten skred frem blev der heldigvis plads til en mere løssluppen stemning, hvor de lidt pæne synthhooks efterhånden blev brudt op af velplaceret støj.

Eneste alvorlige ridse i lakken var et to sekunders mute af main-kanalen, hvorved en pludselig kort stilhed indfandt sig. Heldigvis kom bandet hurtigt på benene igen, således at det ikke virkede ødelæggende for koncerten. En udmærket opstart på festivalens anden dag, dog uden de helt store overraskelser.[/henrik_says] [emil_says]Jeg har på en eller anden måde undgået at høre Helsinki Poetry, så jeg gik ind til koncerten uden nogen form for forventninger. Jeg var også særdeles overrasket over hvor godt jeg rent faktisk kunne lide det. Letbenet popmusik, men udført professionelt og leveret på en troværdig måde, trods et lidt tilbageholdent sceneshow. [/emil_says]

The Wands @ Headquarters

[henrik_says]Anderledes eksperimenterende blev det hos The Wands på Headquarters intime lille scene. Kalajdoskopien var fra start intakt med hjemmebrændte syrede visuals, håndlavet i dagens anledning på en projektor nedenfor scenen og skudt op på et hvidt rundt lærred bagved. Et perfekt match der smukt understøttede bandets analoge univers. Den psykadeliske stemning fortsatte koncerten igennem, som bandet trin for trin ledte publikum ind i den godt befolkede opiumshule.

Bandet leverede alt hvad man kunne ønske og mere til, hvor de enkelte sange fik lov frit at svæve udenfor rammerne, hvorved de fik fornyet liv i de noget hårdere fortolkninger bandet denne eftermiddag begav sig udi. Lydniveauet var højt, uden dog at fremstå øresynderivende, således at sangenes stenede intensitet fik lov at blomstre for fuld flor. En sjælden koncert hvor spilletiden føltes som et øjeblik, og tonerne lød fra et tilbagetrukket band, hvor musikken dannede altoverskyggende centrum og de menneskelige karakterer for en stund dannede baggrund.[/henrik_says] [emil_says]For fanden, jeg synes at The Wands var fedt. Der var den perfekte stemning nede i Headquarters og dejligt komplimenteret af et psykadelisk lysshow. Der var lige nøjagtigt den rigtige grad af løssluppenhed i The Wands’ optræden til at man blev totalt opslugt af den 60er-vibe, som bandet rent musikalsk lægger for dagen.

Klart en koncert som jeg gik og huskede tilbage på hele lørdagen.[/emil_says]

Ice Cream Cathedral @ SCC

[henrik_says]Fra tung syrerock til liflige dreampop toner. Ice Cream Cathedral har rotationsholdet tidligere haft æren af at opleve på 1000fryd i Aalborg, hvilket var en udsøgt fornøjelse som de interesserede kan læse mere om her. Denne gang skulle bandet stå deres prøve i noget større rammer på en af Scandinavian Congress Center’s scener, og med et allerede fra start stort publikumsantal, kunne nerverne nemt have indfundet sig over de unge band, og ødelagt deres underspillede popmusik.

Heldigvis var det stik modsatte dog tilfældet, istedet for at tabe pusten, udnyttede bandet den større scene til deres fordel, hvor især sangerinde Anja Lahrmann kunne folde sin indre stage persona ud og lade armbevægelserne blive noget større. Det solide grundlag fra førnævte 1000fryd’s koncert var der altså stadigvæk, men udtrykket fik denne lørdag lov at sigte endnu længere ud over scenekanten.[/henrik_says]

Den Sorte Skole @ Musikhuset

[henrik_says]Oprindeligt havde vi ikke planlagt at dække denne koncert, men midt i festivals-stressen fik vi af uransagelige årsager forbyttet to koncerter, og indtog derved pladser helt oppe foran i salen til Den Sorte Skole’s stort opsatte set klædet i visuals fra Dark Matters. En oplevelse som denne lader vi dog ikke gå ubeskrevet hen, og vi dækker derfor naturligvis løjerne alligevel.

Føromtalte visuals blev også omdrejningspunktet i den meget blandede oplevelse koncerten skulle vise sig at være. At den fra start er planlagt som en sid ned koncert, er en interessant satsning, som endte med på mange måder at tale imod formålet med hele showet, nemlig bevægelsen. Hvor smukt og visuelt stimulerende denne time i selskab med Den Sorte Skole end var, kunne jeg personligt ikke undlade at sidde tilbage med en lidt tom følelse under koncerten. Kedsomheden indfandt sig en smule i det noget gumpetunge midterste segment, hvor teknoide toner blæste udover publikum, der ikke kunne meget andet end at læne sig tilbage og nikke med den noget forvrængede larmende bas. Jeg går på mange måder ind for at bryde konventionerne for et kunstnerisk udtryk, men i dette tilfælde havde publikum været bedre stillede med en solid dansefest.

Dernæst kan jeg ikke undlade at inddrage prætentiøsiteten med hvilken projektet er udført. Bevares, narrativet koncerten igennem havde interessante idéer blandt andet med dens cykliske funktion, men projektet syntes at love mere end det slutteligt kunne indfri. At den visuelle side så samtidigt ikke var blandt Dark Matters bedste er problematisk, da koncerten mest af alt har karakter af Dark Matters feat. Den Sorte Skole og ikke omvendt som adviseret. Jeg var underholdt, men desværre ikke så meget mere.

For at eksemplificere hvorledes visuals og musik spillede sammen, kan her ses et klip fra koncerten optaget af undertegnede, under en af koncertens bedste dele.[/henrik_says]

Flod @ Godsbanen

[henrik_says]Aftenen blev heldigvis rundet af med stil, da aalborglokale Flod for første gang i et år, skulle slå deres folder på de skrå brædder. Personligt havde jeg endnu en koncert med bandet til gode, og havde derfor af naturlige årsager set frem til at opleve dem ved selvsyn. Noget en del andre mennesker øjensyneligt også havde, hvilket bevirkede at Way Up North scenen havde en god håndfuld håbefulde mennesker med øjenene vendt mod scenekanten.

Igang kom det seks mand store orkester da også, til lyden af et mikrokosmos af knitrende samples, allesammen varetaget af bandets elektroniske tryllekunstner, som ikke meget ulig Gold Panda, ikke havde langt til analogien. Resten af bandet stemte løbende i, hvor både blandt violin, cello og trompet blev taget livligt i brug, for at tilsammen danne dejlige postrockede toner. Tænk tidlig Efterklang eller Slaraffenland tilsat en god potion nordjysk vemod.

Som koncerten skred frem stimlede flere mennesker til for at opleve det meget sanselige og levende band, og da sidste nummer blev annonceret havde publikum efterhånden ørene godt ude. Afslutningen rodede en anelse sine steder, og var muligvis en anelse for lang, men det er småting, der ikke skadede det samlede billede af en ualmindeligt stemningsfyldt koncert disse sene aftentimer. Flod er nu på ny trådt ind på den danske scene, herfra en krydset finger om at nogle måtte opdage deres talenter.[/henrik_says] [emil_says]Sidste gang jeg så Flod var det med et meget mere rent post-rock udtryk i direkte tråd med de store indenfor genren som Godspeed You! Black Emperor. Jeg synes bestemt at det klæder Flod at de har fået blødt deres lyd op og gjort den lidt rundere uden at miste evnen til også at hamre igennem når det gælder. Sidstedelen ikke mindst båret igennem af en energisk trommeslager. Jeg glæder mig helt bestemt til at høre noget nyt fra Flod, forhåbentlig snart![/emil_says]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *