Spot På: Christian Bonde

 

Sidste hånd er ved at blive lagt på, hvad der skal være Christian Bondes solodebut. Stemmen kender man fra det rivende og tunge Whores & Thieves, som jeg tidligere har vist stor begejstring for i anmeldelsen af albummet Anti Echo Chamber. Et album som også lagde stor vægt på et råt udtryk, og hvor der ikke måtte blive trykket på nogen knapper, når sangene var blevet indspillet. Såkaldt one-fucking-take. Nogenlunde samme stil kan man forvente på den 13 numre (kogt ned fra 25) debut, som er et modsvar på polerede og gennemarbejdede.

Christian Bondes sange er blevet fremelsket i rødvinsbranderter i sene nattetimer, og han lægger ikke fingre i mellem:

”Dette er et forsøg på genoplivning af ideen om musikken som virkemiddel med det ærlige, simple udtryk i fokus. Det her er min til tider dystre, lykkelige, ulykkelige og ikke mindst nødvendige afspejling af, hvad der rører sig i mit hoved og mit bud på en ærlig og upoleret overlevering af nuet.”

Første sang, som lyder af et færdigt produkt, er sangen Murderous, som findes på Christian Bondes Facebook side. En takt fast metallisklydende tromme akkompagneres af den dybe vokal inden en guitar sætter ind i omkvædet. Det er alt, som sker i musikbilledet. Det er nedbarberet, koldt og ikke mindst stemningsfyldt. Det er befriende, at nogen tør tage chancen med at gøre det kontant og konsekvent.

Albummet er som sagt på trapperne, og jeg kan kun anbefale, at man holder øje med Christian Bonde. For jeg tror, at det er en debut, som kommer til at tage kegler, hvis niveauet bliver holdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *