Spot På: Deafbeats

Den københavnske kvartet Deafbeats spiller atmosfærisk slæbende rock med et lydbillede der har højt til loftet. Sidst i sidste år kom EPen “Notes”, hvor de for så for nyligt har lavet en rigtigt lækker video til andensinglen “The Fox And The Locust”. Videoen har en passende sort/hvid billedside med dvælende skud der glider ind og ud af fokus. Nummeret er en fed sag med en højt mikset pumpende baslinje understøttet af nogle mere nedtonede guitarer som fungerer som lydflader.

Singlen har en fed lyd og hvis man kan lide den, er den klart repræsentativ for det samlede udtryk på EPen. Jeg vil anbefale Deafbeats til alle som kan lide moderne dyster indie, måske i stil med Editors eller danske The Woken Trees. Tjek videoen ud herunder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *