Spot På: Millaw

Et sammensurium af luftige stemmer, melankoli og nærværende fortællinger er det, som er grundpillen i den københavnske kvartet Millaw, hvis bandet selv skal beskrive det. Men det er også elementer af såsom liniær struktur og sans for håndspillede instrumenter, som gør, at  Millaw er et interessant bekendtskab.

Da jeg gav Millaw det første lyt, så var det første, som fangede mit øre deres overraskende evne til at langsomt opbygge lyduniverser, som de nydeligt piller fra hinanden igen. Tankerne gled hen på en blanding mellem de to hedengangne bands Utah og Swan Lee. Grunden til at evnen beskrives som overraskende er, at man ikke altid ved, hvad sangene bringer, når de begynder. Især sangene Different View og Ride the Night var det nummer, som i sin stille og næsten hviskende udtryk eksploderer i få sekunder for blot at aftage igen.
I den helt anden ende af spekteret har vi A Free Woman, hvor forsangerinde Milla Wengel råber teksten ud i et virvar af kontrabas, overdrive guitar og bækner.

EP’en Walls skulle give et billede af, hvor bandet bevæger sig hen, og med dette udspil med fem forskellige sange bliver interessant at følge bandet i takt med at lydbilledet skærpes og linjen lægges. Grundpillen er der, men der mangler et tydligere kendetegn og  småjusteringer i kompositioner. Men derefter kan det også blive rigtig godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *