Spot På: Rowbird

Rowbird er et forholdsvist nyt navn på den danske musikscene, men består af garvede kræfter i form af medlemmer fra både Get Your Gun og Navneløs. Genren er dog ikke ligefrem slæbende sortseer-rock, men derimod en mikstur, som uden problemer kunne spilles indover de fleste scener i kult-filmen The Big Lebowski, uden at nogen ville løfte et øjenbryn.

Musikken er vuggende fremaddrevet med tilbagelænede, offbeat rytmeguitarfigurer kombineret med en blød, flydende lead – Dette, i ledtog med sangerinde Camilla Würtz’ vokal, leder specielt på nummeret “Escaping” tanken hen på et tema til en James Bond-film som ikke eksisterer. Der er tydeligvis et eller andet grundlæggende filmisk ved størstedelen af Rowbirds selvtitlede EP, og jeg kan ikke helt sætte fingrene på hvorfor; Udtrykket de rammer er en så perfekt pastiche på den type musik, at jeg ikke kan lade være med at lade billederne køre for det indre øje imens musikken spiller.

Du behøver dog på ingen måde at trykke på mine associationer, da Rowbirds første udgivelse i form af en selvtitlet 3-numres EP ligger tilgængeligt ganske gratis på Bandcamp.

Hvis du kunne tænke dig at opleve Rowbird, så spiller de med Jørck på Huset i Hasserisgade, Aalborg, fredag d.11 – Det vil sige i morgen når den her artikel er oppe! Rotation kigger helt sikkert forbi.

Indtil da, så giv den korte EP et lyt på Bandcamp:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *