Troels Abrahamsen om nye begyndelser og fremtidens visioner

I dag lander en ny samling sange fra Troels Abrahamsens hånd, udgivelsen “Bipolar”. I forlængelse af vores kronologiske artikel over Abrahamsens karriere, bringer vi her et interview med manden selv, for at afdække præcist hvad “Bipolar” er for en størrelse, alt imens vi får et kig ind i fremtiden hos den produktive musiker.

 

Titlen på den nye plade er “Bipolar”, og udgivelsen udspiller sig på mange måder mellem det indfølte og det dansable, et grænsefelt du ofte bevæger dig imellem. Hvilke udfordringer ligger i at opnå den helt rigtige balance mellem de to?

Jeg synes generelt det har været svært at forene elektronisk musik, og især tekno, med mere traditionel sangskriving. Før jeg begyndte arbejdet med den her plade, fik jeg en lille åbenbaring, omkring hvordan jeg skulle tackle det. Istedet for at læne mig op af enten tekno eller singer/songwriter-musik, fandt jeg ro i soul og traditionel blues. Den måde man bruger vokalen på, orienteringen mod et groove der skal køre, tilsidesættelsen af komplekse arrangementer til fordel for simple strukturer, der ved hjælp af gentagelser (både i tekst og musik) skaber sammenhæng, var alt sammen ting jeg kunne putte ned i min lille verden. Lyden er anderledes, men det er helt klart, at der er nogle strukturelle ligheder.

I overgangen fra den electroakustiske lyd på “WHT” og “BLCK” til de mere hårdtslående og opklippede lydflader på “Unset” og nu “Bipolar”, hvad har så været de største musikalske indflydelser? Nogle bestemte kunstnere eller musikalske strømme?

Ved ikke om det har været en direkte indflydelse, men jeg har lyttet meget til Arca på det sidste. Han er en fremragende producer, dels med egne ting, men også med FKA Twigs. Jeg synes virkelig han har fat i noget spændende, meget kontemporært musik. Det er ikke er bagudskuende og nostalgisk, ej heller fremtids-fikseret og overdrevet fokuseret på at være cutting-edge. Det er bare musik, der på en eller anden måde er i nutiden og ikke andre steder. Inspiration for mig, handler mere om tilgange til musik, end lyd.

“Bipolar” har en kortere spilletid end de fleste af dine udgivelser. Har arbejdet med de mere fokuserede EP udgivelser hos Veto haft indflydelse på denne beslutning?

Helt afgjort. Det er betydeligt nemmere at arbejde med en samling numre, når først man forstår, at kvantiteten ikke nødvendigvis har noget som helst med kvaliteten i et værk at gøre. Det er på mange måde en anakronisme, at insistere på et album som noget der skal passes ind på en CD. Der er ingen begrænsninger på hvor langt et værk kan være mere – hverken i den ene eller anden ende af spektret. Det faktum omfavner jeg med glæde.

Hvordan har tilblivelsen af den nye samling tracks været. Gnidningsfri, eller har der været bestemte tracks med en hårdere fødsel?

Nej, det er gået rimelig godt. Har valgt de allermest genstridige fra, og fokuseret på de kompositioner der gerne ville samarbejde. Det virker som regel bedst, og der er ingen grund til at dvæle for lang tid, ved numre der ikke kan komme videre. Jeg har desuden arbejdet langt mindre konceptuelt på denne udgivelse. Det vil sige, at jeg egentlig blot har kompileret numre jeg allerede havde lavet, og som jeg synes passede godt sammen.

Du har gennem din karriere lånt din stemme ud til en række kunstnere, senest “Bottled in England” og “Kölsch”, hvoraf sidstenævnte har fået en god potion eksponering. Har de nye kreative input herfra haft indflydelse på “Bipolar”?

Det har altid en indflydelse når man arbejder sammen med andre kunstnere. Det giver nye input og tvinger en til at anskue sin egen process på en ny måde. Jeg var en overgang med i Kristian Leths projekt Baron Criminel, og det var f.eks. ekstremt grænseoverskridende, at stå på Cosmopol-scenen på Roskilde Festival og ikke rigtig vide andet end at det var et improvisatorisk show og første nummer kørte i E-mol. Efterfølgende kan jeg se, at det har hjulpet mig med at se på mine egne ting i et andet lys og givet mig mod til ikke at være så kontrollerende.

Monster er dit nystartede label hvorunder “Bipolar” bliver den første udgivelse.
I en tid med et utal af netlabels med en digital distributionsplatform, hvilken langsigtet plan for differentiering er der for Monster? 

Der er ingen langsigtet plan, kun en umiddelbar: udgive det der er godt, der hvor det lader sig gøre. Monster er ikke et forretnings-eventyr og det er ikke meningen at det skal være et imperium. Jeg håber at jeg – på lige fod med de andre labels – kan holde fast i ideologien og fokusere på noget musik der har en høj standard. Et mantra i Monster er, at man ikke må have travlt – hverken kunstnere eller label. Musik kræver tid og god musik kræver god tid.

Musikbranchen er i disse år i opbrud, hvor digitale platforme søger at reformere måden vi tænker især betaling og musikkens egenhændige værdi.
Hvordan stiller Monster sig som selskab overfor disse udfordringer?

Monster har ikke omsætning som det primære mål, og derfor er det også nemmere, forholde sig afventende og se hvad fremtiden bringer. Det eneste mål jeg har med Monster er at kuratere noget godt musik, samt at selskabet er agilt i forhold til ændringer i den måde musikken bruges. Det kunne på sigt betyde, at jeg ville fokusere mere på f.eks. placering i film og serier, end blot udgivelser. Jeg vil gerne tænke kreativt i måden musikken bliver hørt på, men prøve at holde gimmicks og hype-trick som f.eks. USB-stick-udgivelse ude af ligningen.

Afslutningsvist, hvad er fremtidsplanerne så for udgivelser under dit eget navn. Kunne man forestille sig endnu en periode hvor diverse aliaser får lov at tage overtaget for en stund? 

Nej, tværtimod tror jeg der vil komme flere udgivelser i eget navn og færre aliasser. Jeg har en stærk fornemmelse af, at være ved at falde på plads, i forholdet til min egen musik. Det er en god fornemmelse.

 

Bipolar er som nævnt ude i dag, og kan streames gennem nedenstående link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *