Ugens Playliste #15

Vi er nu tilbage til det sædvanlige playlisteformat, og denne årets første playliste har jeg, Henrik Viking, fået æren af at sammensætte. Listen er et tilbageblik på den elektroniske musikblog datasapiens.net, der i høj grad gennem en periode, var med til at forme min musikalske DNA. Data Sapiens var, da den eksisterede, en af danmarks største og mest respekterede musikblogs, leveringsdygtige i massive mængder af eksklusive tracks fra både ind- og udland. De to ejere og skribenter på siden, Rasmus Kjær Jessen og Alexander Varney, var i stor stil med til, at sætte en scene for helt friske talenter i Danmark, og har derved været med til at sætte et fingeraftryk på den elektroniske scene herhjemme. Det var her mine øjne blev åbnet for den elektroniske musik i dens mange former og farver, særligt den mere støjende del af spekteret. Siden eksisterer desværre ikke længere i dag, men inden den blev taget ned, var den et virtuelt skattekammer af originale tracks og remixes, det meste til ganske gratis download, hvilket har sat sine spor i mit private iTunes bibliotek.

Gennem årene bloggen eksisterede fra 2007-2010, var de to drenge med til at sætte barren for dansk musikblogging, og for det skal de hyldes. Jeg er gravet ned i mit føromtalte iTunes bibliotek, og giver nu et tilbageblik på den musik Data Sapiens var med til at sprede til hele Danmark.

 

Owl Vision – Darkness (Owl Vision Remix)

Svenske Owl Vision var dengang med til, med hans såkaldte “Death Electro”, at definere hvor meget der kunne larmes. Nogle vil udentvivl også stå af på det larmende univers, der næsten er grænsende til smertefuldt. Det er råt og ikke mindst autentisk. i 2013 vil nogle måske have støjet mere og længere, men dengang var Owl Vision den kompromisløse konge

 

Fake Blood – I Think I Like It

Efter en relativt lang intro, bryder tracket ned til lyden af handclaps og et snurrende kasseappart. Derefter introduceres efter min overbevisning et uovertruffent vokal sample, blandet op med en god potion nu-disco samt koklokke, er det svært at lade fødderne stå stille. Tilbage da det blev udgivet et sikkert dansegulvs-hit, der holder overraskende godt op i dag, på trods af en noget dateret lyd.

 

Justice – Phantom

Det er umuligt at nævne denne tidsperiode, og ikke medbringe Justice. Bevares, de er i dag blevet allemandseje, men da de i 2007 brød igennem lydmuren ned med Phantom, var det komplet nye toner. Forinden gik Waters of Nasarah EP’en fra 2005, men det var først med Phantom, at det for alvor tog fart. En lyd der ville blive symtomatisk for en gigantisk bølge af fransk house, primært under Ed Banger labelet. Hurtigt blev de Data Sapiens darlings, og et utal af remixes og edits florede jævnligt bloggen.

 

Eim Ick – East West

Eim Ick var en af de kunstnere Data Sapiens var med til at breake. En kunstner som senere skulle gå under navnet Taragana Pyjarama og sidste år udgive sin debut LP på kompakt, men forinden producerede han en god stak tracks og mikstapes, alle af høj kvalitet. Som det var i tidsånden dengang, var flere af disse ekslusive aftaler, og med lukningen af steder som Data Sapiens, er der desværre gået en del tabt. East West blev dog featured på en Sound of Copenhagen udgivelse, og er derfor nu tilgængelig gennem Spotify. Et smukt og stemningsfuldt lille solskinstrack.

 

JaConfetti – Hold Nu Kay (Trentemøller Remix)

Det skøre regnbuefarvede band JaConfetti, fik Danmark til for alvor at få øjnene op for Ane Trolle og  Josephine Philip, der jo senere, som de fleste ved, har været indblandet i et utal af succesrige projekter. Her i et Trentemøller remix, end anden super darling af Data Sapiens. Altid garant for at levere spøjse remixes af høj kvalitet med sans for detaljen, var det altid store nyheder, når endnu et remix fra hans hånd ramte blogosfæren.

 

James Braun – Oi World This is Copenhagen

Et afslutningstrack der er uhyggeligt skarpt, efter min overbevisning James Brauns bedste, men samtidigt også inkluderet en smule ironisk, i sine kvaliteter som en hymne til hovedstaden. Det er ikke nogen hemmelighed, at meget af blogmiljøet bevægede sig om København, lige præcist en af de grunde til Data Sapiens var så friske, da de to skabere var bosat og opererede ud fra Aarhus. Noget vi af gode grunde her på siden sætter pris på.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *