Ugens Playliste #17

Vokalharmonier og fremtrædende kor har generelt været en enormt stor ting i moderne musik. De seneste par år er der kommet en del bands frem, specielt akustisk indie-agtige ting, som nærmest lever på deres evne til at strikke svulstige harmonier sammen. Personligt er jeg vild med at dette er så stærkt repræsenteret i tiden, for jeg har altid været vild med det! Fra Beach Boys og Queen til Local Natives, så synes jeg at et godt vokalarbejde og fed harmonisering kan hæve gode numre til at være fantastiske numre. Jeg har på min liste taget lidt af hvert fra forskellige tider – Jeg har før nævnt min kærlighed til Alice In Chains Unplugged albummet og det er ikke mindst på grund af harmonierne at det er så fedt et album. De nyere drenge er repræsenteret i form af Fleet Foxes og førnævnte Local Natives som begge forstår at bygge en helt speciel – Og alligevel vidt forskellig – stil ud fra deres vokaler. På listen kan man også finde Ben Folds smukke udgave af Dr. Dres Bitches Ain’t Shit, som i cover-udgaven er prydet med andenstemmer, så selv ikk Dre himself ville kunne undgå at knibe en tåre.

Men nok snak! Hav en god weekend og lyt til den her liste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *