Ugens playliste #2

Denne uges spilleliste har jeg, Henrik Viking, æren af at stå for, og temaet er covernummerets mange former.

Der findes mange måder at gribe fortolkningen af en andens kunstners materiale an. Coveret kan ligge sig tæt op af originalen, for på den måde at bibeholde kunsterens originale hensigter, men sommetider kan det fusionere med fortolkerens kreative stil og ligge sig i en helt anden retning. Her kan coveret ligefrem overgå originalværket, både i popularitet og kvalitet. Ugens playliste er et miks af det hele, og jeg vil nedenfor fremhæve et udsnit af numrene, selvfølgeligt med links til originalerne. God weekend og god fornøjelse.

 

The Boombox Hearts – Cover me [Originalt: Bruce Springsteen]

Passende kan dette nummer indlede en spilleliste med cover numre. Her er for alvor tale om et stilskifte i fortolkningen. Springsteens udgave er dansevenlig stadionrock, hvorimod Boombox Hearts versionen forvandler sangen til til en melankolsk hymne, med en skrøbelig vokal som bærende element, og kun belagt med en ganske svag instrumentering.

 

Under Byen – Er jeg din mand [Originalt: Leonard Cohen – I’m Your Man]

Fusionen af Leonard Cohens og Under Byens musikalske universer ligger overraskende ligefor. Hvad der i forvejen er et svimlende lummert nummer, tager kun til i oversættelsen. Henriette Sennenvaldts vokal smyger sig om teksten, og kønsskiftet danner helt nye betydningslag. Det drypper ganske enkelt af passion.

 

Hot Chip – Sexual Healing [Originalt: Mavin Gaye]

Vi bliver ved det sensuelle, med Hot Chips version af Sexual Healing. I modsætning til Mavin Gayes version, som er en soulet sag, bliver der her leget noget mere med elektronikken og formen. Bandet har uden tvivl hygget sig med at frembringe dette lille spøjse cover.

 

 

Dinosaur Jr. – Just Like Heaven [Originalt: The Cure]

Et ikonisk covernummer, både i kraft af den rå kvalitet der bringes frem i sangen, men samtidigt den meget abrupte slutning. Under indspilningen løber det analoge spolebånd ud, og afslutningen bliver derfor aldrig optaget. Til trods for dette, bliver bandet glade for versionen, og deres plade fra 1987 You’re Living All Over Me, bliver ledt ud af dette cover, og får derved denne lidt kuriøse afslutning.

 

Klaxons – It’s Not Over Yet [Originalt: Grace – Not Over Yet]

Her må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke kendte til originalversionen før indtil for ganske nyligt. Det kom derfor som noget af en overraskelse, at nummeret faktisk stammer fra et 90’er trance track. Først udgivet under aliaset State of Grace, og senere med en ny vokal, i den mere kendte udgave af Grace. Klaxons har her lavet et skarpt cover, der helt naturligt flyder sammen med bandets øvrige sange.

 

Not In Love – Crystal Castles feat. Robert Smith [Originalt: Platinium Blonde]

Oprindeligt udgivet i en primært instrumental version af Crystal Castles på deres anden plade, og derefter tilføjet vokal af ingen ringere end The Cures egen Robert Smith. Deres for mange helt store gennembrudshit, hvilket må siges at være en kende ironisk, i kraft af at originalen ligger hos Platinium Blonde. Denne situation er dog ikke ukendt for Crystal Castles, der i første omgang slog igennem på deres nyfortolkning af HEALTHs Crimewave. Not In Love går fra  at være 80’er new wave inspireret rock, til at blive et støjende inferno, og klarer bestemt overførselen godt.

 

Local Natives – Warning Sign [Originalt: Talking Heads]

Transformationen fra Talking Heads kalejdoskopiske version til det indie rockede nummer Local Natives ligger for dagen, markerer noget af et spring, men vokalharmonierne bandet ligger for dagen, redder den hele vejen hjem, og giver nummeret en naturlig plads på deres Gorilla Manor fra 2009.

 

 

Man Without Country – All Is Full Of Love [Originalt: Björk]

Björk er langt fra en kunstner der uden videre kan laves kompetente fortolkninger af, men gruppen Man Without Country har ikke destomindre løst opgaven på fornem vis. Tilsat storladne synthflader og ekkoinsmurt vokal, sættes mystikken i vejret, samtidigt med at de store armbevægelser bibeholdes, helt i tråd med Björks egen fremgangsmåde.

 

Fever Ray – Mercy Street [Originalt: Peter Gabriel]

Karin Dreijer Andersson drysser hendes mystik ud over Peter Gabriels klassiker, alt imens hun bibeholder den oprindelige stemning fra nummeret. En svær balancegang ellers, eftersom Fever Rays lyd ligger milevidt fra Peter Gabriels, men fællesnævneren der holder det hele sammen er den søgende stemning, der hersker hele vejen igennem begge versioner.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *