Ugens Playliste #25 – Depeche Mode Edition

Denne fredag er det mig, Henrik Viking, som gennem vores rotationsprincip står for tur med en fredagsliste. Jeg er, kære læsere, som I måske efterhånden er klar over, inkarneret Depeche Mode fan, og siden bandet nu udgiver deres 13. plade “Delta Machine” i næste uge, hvilket tema kunne så være mere passende, end en hel spilleliste dedikeret til de britiske synthlegender.

Bandet der startede ud med letbenet synthpop i form af “Just Can’t Get Enough”, og senere afsøgte mørkere veje, hvori de fandt deres signaturlyd, har aldrig været bange for de soniske eksperimenter. Dét til trods, har der altid inde bag den store maskinelle væg, banket et blødende hjerte for den perfekte popsang, og det er i kombinationen af den dystre hedonisme med det folkelige, at Depeche Mode alle dage har slået deres rødder. Armbevægelserne er ligefrem eksponentielle med bandets ambitioner, hvor stadionrockens æstetik giver sig tilkende især i bandets liveshows, der med tiden er vokset i størrelse og vingefang.

Listen af musikere der tilkendegiver Depeche Mode som primære inspirationskilder er alenlang, og deres fingeraftryk er bestemt også at finde i en stor del af nutidens elektroniske musik. At udvælge 20 numre fra bandets store bagkatalog, har derfor ikke været nogen nem opgave, færdig er den dog blevet. Som altid vil jeg nedenfor fremhæve et par sange, der hverisær har en særlig plads i mit hjerte, og begrunde hvorfor præcis disse har skrevet sig ind i den musikhistorie, vi idag alle sammen er en del af.

 

It’s No Good

Fra Ultra albummet der udkom i 1997, der på mange måder godt kan beskrives som et vendepunkt for bandet. Alan Wilder havde forladt bandet to år forinden grundet interne splidigheder, og forsanger Dave Gahan havde optil været indlagt, som følge af hans store stofmisbrug, der ledte til en overdosis gennem en Speedball. Alle troede altså at bandet på dette tidspunkt var færdigt, men det til trods udkom ultra. Originalt tænkt som en EP, endte albummet med at blive bandets længste, og markerede samtidigt et væsentligt skift. Det mørke bandet hele karierren havde behandlet, fik pludseligt en mere virkelig dimension, og It’s No Good får derved tilføjet et ekstra lag af virkelighed.

 

Master And Servant

Vi tager et skridt tilbage til 1984, hvor “Some Great Reward” udkommer og inkluderer den provokerende Master And Servant. En sang der begiver sig ud i at behandle BDSM, noget der for denne tid begrænsede den fra at blive spillet i flere radiostationer. Sangens tema, der i høj grad skal ses som en metafor for samspillet mellem stat og individ, fik dog alligevel lov at give genlyd flere steder, og her skal bandets status tages i mente. Depeche Mode har i stigende grad op igennem deres karriere haft politiske agendaer, men grundet den poppede kerne, har de fået noget længere line til den slags end visse andre bands. I dag anser vi måske budskabet og teksten for at være hamløst, og musikvideoen måske ligefrem morsom, med vores i dag overseksualiserede popkultur, men for at nå dertil har visse bands måttet bane vejen, og i denne sammenhæng kan Depeche Mode uden tvivl tilskrives en del af æren.

 

Policy Of Truth

Depeche Mode’s store gennembrud kom i 1990 da “Violator” ramte gaden. Et album der på mange måder barberede alt fedt fra, og kogte bandet ned til en grundessens, hvor fokuset benhårdt var indstillet på medrivende sange. Denne udvikling sås allerede med den foregående plade “Music For The Masses”, men destillationen af de enkelte elementer gik for alvor op i en højere enhed på “Violator”. Albummet der for mange, inklusiv mig selv, er det første vindue ind i Depeche Mode’s univers, hvor sange som Personal Jesus og Enjoy The Silence har cementeret vejen for bandet ind i den brede kultur. Hvorfor så ikke inkludere disse massive hits i denne liste, vil den skarpe læser måske tænke? Policy Of Truth har en særlig plads i mit hjerte og skal derfor inkluderes, som den lidt oversete tredje single, der det til trods, er præcist lige så, og måske endda mere medrivende end de to hitsingler. En perfekt popsang efter min overbevisning. Som bonus info, skal det nævnes at Violator faktisk er indspillet delvist på lokale kanter. Lige udenfor Randers i byen Gjerlev, har dette ikoniske albummet drysset lidt stjernestøv på det famøse danske Puk studie, hvor blandt andet også Nephew har slået deres folder. Et band der i særklasse ikke ville have eksisteret, hvis ikke “Violator” havde gjort sit indtog forinden.

 

Stripped

Opfølgeren til “Some Great Reward” kom i 1986 med “Black Celebration”, og her sker et tydeligt skift mod det mørke som bliver en grundsten for bandet. Albummet har gennemgående en mere udhulet lyd og teksterne et mere depressivt greb. På Stripped lader bandet endnu engang hedonismen tage over, og metaforen for kærlighed bliver denne gang den nøgne menneskekrop. En Kraftwerk inspireret Man-Machine æstetik er desuden tydelig at spotte. Her bliver mennesket i dens mest naturlige version, sat overfor maskinerne gennem reallydssamplingerne, der sangen igennem spiller en stor rolle. Lyt blot til grundrytmen, hvor en moduleret lyd af en motorcykels motor danner sangens hjerteslag. I videoen til nummeret bliver æstetikken nedkogt i dystopiske billeder af bandet der i takt med musikken ødelægger en bil, mens store projektorbilleder udstiller menneskene bag. Stripped er en nøgen og smuk sang om kærlighed i dens absolutte grundform.

 

Never Let Me Down Again

Originalt udgivet på “Music For The Masses”, har jeg medtaget Never Let me Down Again i en liveversion, nærmere bestemt fra livealbummet og filmen “101”. Sangen er blevet ikonisk for bandet i livesammenhænge, hvor traditionen er at publikums arme følger trop som et bølgende hav. Sangen indkapsler gruppens evne til det grandiose og de store armbevægelser, hvor patos får frit løb, og Dave for en stund udstilles som den altoverskyggende musikalske messias. Meget kan skrives og menes om bandets musik, men i momentet hvor denne sang eksploderer live, har bandet den omkringliggende verden i deres hule hånd. Se og bedøm selv, hvis du endnu ikke skulle være overbevist.

Bandet der forførte en hel generation, bliver konstant genopdaget grundet deres tidløse funktion i både lyd og lyrik. Denne evne har medført en af verdens mest dedikerede fanskarer, som konstant vokser for hver ny generation der opdager magien i musikken. Præcist derfor føles en liveoplevelse, som en lang køretur med dine bedste venner, hvor det fælles holdepunkt er Depeche Mode’s vidunderlige musikalske univers.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *