Ugens Playliste #26 – Laaang fredag

I anledning af påskens længste dag, så står ugens playliste i de lange numres tegn. Jeg har udvalgt 15 numre, som viser ganske kløgtigt, at lange numre ikke behøver at føles lange og kedsommelige. De rummer en lang række genrer, lige fra pop til postrock til mathrock til ambient til elektronisk. Det eneste, de har til fælles er, at de alle mere end dobbelt så lange som en gennemsnitlig Melodi Grand Prix sang.

 

The Cure – Open
Jeg kommer fra en mindre by, hvor vi havde et lille, lokalt bibliotek. Udvalget af CD’er var ikke så stort, men denne perle, Wish, var der, og jeg genlånte den mange gange. Især pladens åbner fandt hurtigt plads i min hjerne. Jeg elskede især længden og det psykedeliske riff, som gentager sig selv igen og igen.

 

 

Erykah Badu – Green Eyes
Jeg var med i et projekt på et tidspunkt, hvor vi var en 20 personer, som sendte hinanden mixtapes hver måned. Den første måned fik jeg en plade med efterårs stemning som tema. Mixtapet var bygget ret godt op, og det blev efterhånden et ritual, at jeg satte den på, hver fredag, når der skulle gøres rent. Green Eyes blev hurtigt min soul favorit. Den knitrende 60’er stemning bliver afløst af R’n’B ballade og Erykah Badus sexede, hæse stemme.

 

Jon Hopkins – Light Through The Vains
Henrik Viking skal have en tak for at have introduceret mig til Jon Hopkins og hans meget iørefaldende melodier og tilgængelige rundgange. Især sidstnævnte er genkendeligt ved denne sag, som udvikler sig i lyd, men akkordrundgangen forbliver i sin form fra start til slut.

 

 

Tears For Fears – Sowing The Seeds Of Love
80’er poppen har vundet ind på mig det sidste halve år, og især Tears For Fears produktioner har slået mig bagover. Man kan tydeligt høre hvor Empire Of The Sun har fundet deres inspiration. Sowing The Seeds Of Love er et fremragende eksempel på, at popmelodier ike behøver at vare tre minutter.

 

Underworld – Born Slippy NUXX
Et nummer som for mit vedkommende var gået lidt i glemslen, da jeg genfandt den til Det Elektriske Barometers fødselsdag, hvor Oh No Ono opførte en smuk fortolkning af 90’er hymnen. Den gentagende tekst og dub kicket favner mere end noget andet, om den techno scene, som blomstrede i 90’erne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *