Ugens Playliste #39 – Forsvundne danske bands vol. 2

Nu er det tid til pakke nummer to af de bands, som vi savner. Præmissen for playlisten er, at enten er bandet/artisten opløst eller holder en ufattelig lang pause fra scenen og studiet.

 

Gypsies – Underground

Fun fact #1. Det er Shaka Loveless som var forsanger i dette projekt. Fun fact #2. Nå ja, og det var han også i Are We Brothers?, som var med på sidste playliste. Fun fact #3. Han var også med i noget som hed D.A.N.C.E.. Nej, ikke Justice sangen. Noget som man aldrig kom til at høre mere om, udover en ret skrækkelig første single. Men Gypsies var ret fede.

 

Lampshade – Disse Fugle

Lampshade. Hvor skal jeg dog begynde. Forsanger Rebekka Maria er i dag at finde som artist (tidligere As In Rebekka Maria). Hendes stemme er uovertruffen, og hvis man har mulighed for det, så tag ind og hør hende. Enten som soloartist eller sammen med Hymns From Nineveh. De har hvert fald tidligere taget på turné. Men Lampshade var mega fede. Og især denne single som omfavner det melankolske og et fantastisk tekstunivers. Især slutningen på sangen er hjertegribende.

 

epo-555 – Maid In China

Det er ikke en hemmelighed, at jeg har en absurd stor kærlighed til det nu hedengangne band. Og jeg har faktisk stødt på en del, som også savner det band. To albums, som begge fik fem og seks stjerner hos alle anmelder, nåede de at udgive. Denne single samler meget godt, hvordan lyden var på album nummer to. Mere poppet men stadig med en alternativ kant. Men hele albummet skal høres – for det er fedt!

 

Tiger Tunes – (Angry Kids of the World) Unite

Ingen opløste bands kan næsten overgå Tiger Tunes. Et stort og skizofrent band som blev spredt ud i flere skizofrene bands. Enkelte medlemmer er at finde i Beta Satan, The Risktaker og 1 2 3 4. Alle bands som også i dag er opløste. Det eneste som rigtig har overlevet er The Marybell Katastrophe. Men Tiger Tunes er sgu skønt at danse til. 8-bit, blandet med sjove beats, hooks og absurde tekster.

 

Learning From Las Vegas – Winter Waltz

Et band jeg først kom til at lære at kende på et opsamlingsalbum. LFLV’s lyd er meget tidstypisk for 90’ernes Crunchy Frog. Shoegazing, navlepillende, hårdtslående omkvæd med en drømmende kant. Nummeret her er jeg stadig ret tosset med. For det er fedt!

 

I am Bones – Get With The Program

I am Bones er sådan set The Malpractice i en mere genreforvirret  udgave. Sangene var enten meget vrede eller super cozy. Og begge dele fungerede, men sammen blev det til tider ret rodet. Der er endelig blevet lidt mere styr på vejen, som de vil gå, i The Malpractice.

 

Jupiter Day – Empty Space.

Basalt set, Danmarks mest anmelderhyped artist til dato. Gaffa og alle andre blade som skrev om musik hypede bandet så meget, at de knækkede nakken fuldstændig, da de så fik pladekontrakten i hus

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *