Ugens Playliste #9

“Ambient music can be either actively listened to with attention or as easily ignored, depending on the choice of the listener.”

Sådan beskriver Brian Eno genren ambient musik, som han selv var med til at udvikle og forme i 1970’erne. Siden er meget sket med genren og de subgenre, som er kommet i årenes løb. Denne uges playliste prøver at introducere til både klassikere og nyere værker af ambiente kunstnere. God fornøjelse.

 

Brian Eno – 2/1
Det hele tog fart med dette album. Den ambiente musik havde egentlig sin begyndelse i starten 1900-tallet, men det var først i 1970’erne, den rigtig blev defineret. Med dette album blev stilen anlagt med de lange, drømmende toner, som lytteren kan drømme sig ind i. 2/1 lader lange kor harmonier med få pauser forme en let og svævende drømmeverden man nemt kan hengive sig til.

 

Helios – Bless This Morning Year
En af de allerstørste på scenen lige nu er Helios, som med sin organiske lyd og repetitive rundgange har formået at skabe et smukt naturalistisk lydbillede. Han bruger et bredt spektrum af instrumenter for at forme sin lyd og alleroftest er der også et underliggende beat. Helios går også under kunstnernavnet Goldmund, hvor han spiller klaverbaserede værker.

 

Bass Communion – Haze Shrapnel
Ikke alt indenfor ambient er lige smukt og pænt. Nogen kan godt lide at kradse i overfladen og lade mørkere elementer spille ind. Dark ambient hedder denne genre, og Bass Communion er et af de største navne herindefor. Haze Shrapnel er en rejse bestående af atonale toner og molharmonier, som sjældent finder ro.

 

Solar Fields – Phase 09 Sombrero
Det var dette album, Until We Meet The Sky, som fik mig til at lytte til ambient musik. Jeg stødte tilfældigt ind i det på Spotify og med det samme var jeg solgt Jeg kan kun anbefale folk at lytte til hele albummet. Det er en 80 minutter smuk rejse fra landjorden op til himlen. Det hele kuliminerer med et brag af trommer og storladenhed. Hver gang jeg lytter til det får jeg gåsehud.

 

Chris Watson – Aguane
Af undergenre til ambient findes den naturinspirerede, hvor man leger med naturlyde og sammensætter dem billedligt. Chris Watson har her taget udgangspunkt i vandet og hvorledes det kan lyde.

 

 

PS. Alle store kunstnere har en mindre kendt lillebror. Roger Eno er selvfølgelig Brian Enos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *